Med en signatur på et stykke papir ændrer hans liv sig markant fra det ene øjeblik til det andet. Helt bogstaveligt søndag 14. januar 2024 kl. 14.00. Hvor han står overfor den måske største udfordring nogensinde.

At kombinere sin insisteren på at være et menneske og leve sit liv fuldt ud med at være konge. Kong Frederik 10.

I sin tid som kronprins er det næppe nogen hemmelighed for de fleste, at det ofte har været svært for kronprins Frederik at finde den rette balance.

Ikke mindst i de unge år, hvor skandalerne havde tendens til at klæbe sig til ham. Netop fordi han insisterede på at være et menneske, én som alle os andre.

»Jeg ville være mig selv og gerne være det rimelig upåagtet,« som Kronprinsen sagde i TV 2 portrættet 'Min vej' og beskrev, hvordan han følte, at vægten på forventningens åg blev forøget, da han fyldte 18 år.

»At på dagen og fremefter så ville livet være slukket.«

Lyset var dog langt fra slukket i den 18-årige Frederiks liv. Tværtimod.

Dét år fik han kørekort og blev snart kendt som 'fartprinsen' i pressen og landede to år senere på forsiden af samtlige medier, da han og prins Joachim kørte galt under en ferie i Cayx. Hvor det var det rene held, at de slap fra ulykken i live.

Et par brødebetyngede prinser til pressemøde på Chateaux Caix efter den dramatiske ulykke.
Et par brødebetyngede prinser til pressemøde på Chateaux Caix efter den dramatiske ulykke. Foto: Jørgen Jessen/Nf-Nf
Vis mere

I portrætbogen 'Under bjælken' lagde kronprins Frederik da heller ikke skjul på, at den voldsomme ulykke i 1988 gav stof til eftertanke. At han helt bogstaveligt måske havde givet den lidt for meget gas.

»Alt gik jo bare derudad, man var ung, lige blevet løjtnant og følte sig udødelig, ikke?« forklarede han i bogen.

Bevågenheden, der fulgte ham overalt, stilnede dog en del, da han det efterfølgende år – efter et 'frikvarter' som vinbonde i USA – begyndte at studere Statskundskab i Aarhus.

Her kunne den kommende konge, der aldrig havde ønsket, at der skulle tages særlige hensyn til ham, bedre blende ind, frekventere de små brune værtshuse, hvor bajerne var billige og tonen rå, men hjertelig. Fyre den af til koncerter på byens mange små spillesteder.

Men det var også i de år, hvor en årelang debat rasede i befolkningen, og meningsmåling efter meningsmåling viste, at Kronprinsen var rasende upopulær. At danskerne ville have prins Joachim som konge.

Kronprins Frederik tog ganske enkelt ikke sin livsopgave alvorligt nok.

Den holdning ændrede sig så afgjort ikke, da 1991 blev til 1992.

Dén nytårsaften fejrede Kronprinsen med sin daværende kæreste Malou Aamund, som sad bag rattet, da de om natten skulle hjem efter at have været på diskotek i indre København.

Hun havde ikke kørekort og startede bilen i gear, hvilket fik den til at hoppe. Kun 18 meter, men ikke desto mindre 18 meter, som en patruljevogn bemærkede.

Hun røg med på stationen. Frederik fulgte med.

Igen landede han på forsiden. Ikke alene i Danmark, men i hele verden. 'Turboprinsen' blev han udråbt til i dét, han ikke har lagt skjul på 'ikke var den fedeste tid'.

Ikke desto mindre var det i kølvandet på dén skandale, at kurven langsomt men støt begyndte at vende for Kronprinsen, at han vandt hjerter. Og respekt.

Det forår – to dage før sin 24 års fødselsdag – tilmeldte han sig Copenhagen Marathon. Som debutant. Da han efter 3 timer, 22 minutter og 50 sekunder krydsede mållinjen efter den 42,195 km lange strækning.

»En tid, der aftvinger den største respekt,« som B.T. dengang proklamerede.

Og respekten blev hængende. Ikke mindst da kronprins Frederik i 1994 meldte sig til optagelsesprøve i Frømandskorpset. Og blev udtaget som en af 13 blandt mere end 300 ansøgere.

Det var her, at han igen ville bevise over for såvel sig selv som omverdenen, at han også kunne gøre sig gældende. Uden titel. Uden privilegier.

Gennemføre den ultimative manddomsprøve.

Pingo blev Kronprinsen kaldt under sin uddannelse som frømand.
Pingo blev Kronprinsen kaldt under sin uddannelse som frømand. Foto: Keld Navntoft/NF/Ritzau Scanpix
Vis mere

I interviews lagde han dog efterfølgende ikke skjul på, at det var på et hængende hår, at han bestod den ni måneder lange uddannelse, hvor de vordende frømænd ofte blev pisket igennem 80 timer om ugen.

Til Euroman beskrev han, hvordan han i slutfasen skulle løbe 2,4 kilometer i kuperet terræn på under 11 minutter. Iført kampuniform, støvler og våben.

I første forsøg overskred han tiden med 43 sekunder. Fik en advarsel og en chance til. Heller ikke dér lykkedes det.

Tredje gang var lykkens gang. 10.53 hed hans tid, som dog ikke imponerede oversergenten, som råt for usødet sagde, at hvis han ikke tog sig sammen, fik han et los i røven.

Dét efterår blev han frømand. En præstation, som aftvang stor respekt i befolkningen. Men også i ham selv.

»Den uddannelse blev vendepunktet for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne mig med andre, fordi jeg vidste, at jeg ikke havde fået noget forærende,« som han sagde til Euroman, og også erkendte en anden vigtig ting efter at bestået.

»Da jeg endelig kom igennem Frømands-korpset, tænkte jeg fandeme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke længere skulle undskylde, at jeg er prins,« sagde han videre.

Kronprins Frederik i sit es under Royal Run, som han startede i forbindelse med sin 50 års fødselsdag.
Kronprins Frederik i sit es under Royal Run, som han startede i forbindelse med sin 50 års fødselsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Holdningsskiftet gav da også pote. Befolkningen syntes at have fået en ny overbærenhed med Kronprinsen, og tog hatten af for ham, når han udlevede sit ønske om at være et menneske, som alle os andre.

Når han pludselig stod på scenen med forskellige rockbands – til tider i tydelig beruset tilstand – og skrålede med, var han 'en af vore egne'.

Og gradvist trængte skandaleprinsen i baggrunden. Blev hans kendetegn og styrke, at han begå sig blandt og ikke mindst tale med 'almindelige mennesker'.

Meningsmålingerne fulgte med.

Og da kærligheden indfandt sig i 2000 og Kronprinsen blev familiefar blev båndet til folket endnu tættere, så tæt, at end ikke den nylige 'Casanova-skandale' eller hans mangeårige stærkt kritisable medlemskab af IOC, har kunnet ryste popularitetsfundamentet under ham.

Kronprinsparret på balkonen i anledning af kronprins Frederiks runde fødselsdag.
Kronprinsparret på balkonen i anledning af kronprins Frederiks runde fødselsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ligeledes sendte det heller ikke chokbølger gennem landet, da det i portrætbogen 'Under bjælken' kom frem, at Kronprinsen i 2014 havde deltaget i 'Burning Man'.

Den årligt tilbagevendende amerikanske festival finder sted i Nevadas ørken og hylder 'fællesskab, kunst, selvudfoldelse og selvtillid', men er også berømt og berygtet for psykedeliske trips, sexorgier og stoffer.

Og det var her, at Kronprinsen under dæknavnet 'Hamlet', iført blomstret kilt, guldvest, bare ben i ørkenstøvlerne, smykker om halsen og motorbriller for øjnene festede i en uge.

En cocktail, der tidligere i hans liv ville have fremkaldt ramaskrig. Og forargede forsider.

De udeblev.

»Det siger noget om kronprinsessens rummelighed,« lød hyldesten i stedet i blandt andet 'Det vi taler om'.

»Burning Man gav mig et frihedsrum af en helt særlig grad. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal langt ud i en stor ørken for at finde friheden blandt ligesindede, men fordi man i det tidsrum og indenfor de rammer er så fri, som noget menneske kan blive,« fortalte han i bogen og fortsatte:

»Der eksisterer jo den opfattelse blandt mennesker, der ikke aner, hvad Burning Man er, at det er sådan et sted med masser af narko og orgier. Det er det altså ikke. Hvis du er til det, kan det sikkert findes i mængden, men man går ikke og træder i det,« forklarede han.

»Man kunne principielt set sagtens være konge i den festival også. Der ville ikke være nogen, der kom og sagde: 'oh, I know you'. Det er dét, der er så unikt ved Burning Man.«

Hvordan fremtiden tegner sig for kronprins Frederiks drøm om bare at være et menneske, når han lige om lidt bliver konge, må tiden vise.
Hvordan fremtiden tegner sig for kronprins Frederiks drøm om bare at være et menneske, når han lige om lidt bliver konge, må tiden vise. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nu skal kronprins Frederik være konge. Lige om lidt. Er det så slut med at være menneske?

Det kan kun tiden vise. I hvert fald er han klar.

»Jeg vil gøre mig umage for at opfylde de mange forventninger, som der altid vil være til en konge. Sammen med Mary vil jeg forhåbentlig være et samlingspunkt for nationen. Være et bindeled mellem fortid, nutid og fremtid,« som han udtrykte det i Euroman og senere i sin tale til Dronningen i anledning af hendes 50 års regeringsjubilæum, hvor han smilende påpegede, hvordan de altid havde suppleret hinanden:

»Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber.«

»Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock. Du er søstærk. Det har jeg arvet. Og gud ske lov for det,« lød det.

Men:

»Du kan være forvisset om, at når tiden kommer, så vil jeg føre skibet videre med det, vi har delt, som ballast. Jeg vil føre det videre med ære, med omhu og med blik for, at stjernerne altid vil lyse og lede mig, som de har ledt dig og andre før os.«

Hør også nyeste afsnit af B.T.s podcast: