B.T. tæller hver dag i denne uge ned til tronskiftet.
I dag med skuespiller Ghita Nørby, som har mødt Dronningen utallige gange og mindes én helt særlig kærlig gestus.
Mit forhold til Kongehuset er….
»Positivt. Jeg er bestemt royalist. Det har jeg altid været.«
For mig er Dronningen…
»Et menneske vil jeg sige.«
»Dronningen er jo altid 'Deres Majestæt' eller 'Dronningen', så hun er jo ikke en, der render rundt på gader og stræder sammen med os i Irma – eller det har vi ikke mere desværre – men har sin specielle fødsel og historie.«
»Hvilket jeg slet ikke synes er særlig mærkeligt. For mig er det helt naturligt at sige 'Deres Majestæt' eller 'Dronningen'. Jeg kan ikke se, at det skal være vanskeligt. For det er hun jo.«
»Vi var en lille forsamling, der så nytårstalen sammen. Og vi blev da fuldstændig chokerede og kede af det. Det gjorde stort indtryk at høre, at hun abdicerede.«
Sådan mødte jeg Dronningen…..
»Jeg har jo mødt hende nogle gange rent teatermæssigt, hvor vi har sagt goddag til hinanden og så videre.«
»Men den første gang jeg rigtig kom til at møde dronning Margrethe, var, da vi lavede den lille film, H.C. Andersens 'De vilde svaner'. Der kom vi meget tæt ind på hinanden.«
»Vi var selvfølgelig et lille filmhold, som lavede den, og jeg var en slags instruktør og medvirkende i den.«
»H.C. Andersen er et geni, så han er ikke sådan at gå til, men han skriver ingen replikker, så vil skulle dykke ned i vores danske sprog for at lave replikker, og havde nogle meget fantastiske møder med Dronningen (som stod for manus, scenografi og kostumer, red.) om det danske sprog og hvordan vi kunne gøre det.«
»Der kom jeg til at arbejde tæt med Dronningen. Og det var bestemt meget festligt og vidunderligt.«
»Det var en helt anden side af hende, jeg fik set der. Det var jo ikke med at neje og bukke. Selvfølgelig sagde vi goddag på en ordentlig måde, men vi arbejdede sammen, og havde mulighed for at sige både ja og nej til hinanden.«
Dét overraskede mig mest ved mit møde med Dronningen…..
»Da vi var færdige med vores forarbejde til vores lille film, skulle vi ud på Nordisk Film i Valby og lave filmen på dét, der hedder ‘green-screen’, hvor vi puttede personerne ind i Dronningens decoupager.«
»Vi tænkte, at Dronningen nok gerne ville være med ude på studiet, men også om det kunne lade sig gøre.«
»For et filmhold er en vidunderlig familie, hvor vi allesammen deltager med hver vores kompetencer og er afhængige af hinanden. Så kunne Dronningen gå ind i det fællesskab?«
»Der må jeg have lov til at sige, at hun igen gjorde os til skamme. Hun var fabelagtig at arbejde med, og hun arbejdede med alle mennesker, om det var runnere eller fotografer.«
»Hun var i allerhøjeste grad en del af holdet.«
Min bedste anekdote med Dronningen…..
»På et filmhold møder man ret tidligt. Men ingen så tidligt som Dronningen. Ligegyldigt hvornår vi kom, så var hun altid kommet før.«
»Ude på Nordisk Film er de berømte for i kantinen at have en vidunderlig rullepølse. Og hver morgen stod hun altid med en paptallerken og et stykke rullepølsemad til mig.«
»Så drak vi vores kaffe, og så startede vi optagelserne. Det var så kærligt af hende.«
Kronprins Frederik skal være konge, og det tror jeg bliver…
»Glimrende. Jeg tror, at han er klar, og der er én ting, som vi ikke må tage fejl af: At tiden går, og traditioner går videre og forandrer sig.«
»Jeg er for eksempel ikke født med en mobiltelefon i hånden, det er mine børnebørn. Jeg gør mig umage for at følge med, men jeg er ikke så god til det digitale, som mine børnebørn er.«
»Og i det er der da en stor forskel på, hvordan man ser på verden, og hvordan man udvikler sig.«
»Derfor tror jeg også, at Kronprinsen bliver en tidens repræsentant. Og hvis det er sådan, Dronningen ser på det, så må man lytte til hende.«
Det var jeg mest nervøs ved, da jeg skulle møde Dronningen…..
»Jeg ved ikke, om jeg var nervøs, men man ville jo være mærkelig, hvis man sagde, at det ikke påvirkede én, for det gør det da.«
»Det er jo ikke en hvilken som helst kollega, man møder, så derfor er man da spændt på at møde dronning Margrethe.«
»For mig er det ganske logisk, at man er det. Men det er ikke sådan, at jeg står og dirrer. Jeg er glad for at hilse på Dronningen, som man nu skal, og har ikke svært ved at sige 'Deres Majestæt', som man skal. For det er hun jo.«
Det ville jeg ønske, at jeg havde turdet spørge om…..
»Jeg bryder mig ikke så meget om det der med at turde, at være bange for hinanden. Det er at gøre hende en bjørnetjeneste.«
»En ligetilhed og en menneskelighed, det er dét, jeg bryder mig om.«
»Det er jo klart, at man tænker over, hvad man kan tillade sig at sige til Dronningen, men det synes jeg giver sig selv.«
»Dronningen har en aura om sig, og vi har en viden om Dronningen, så vi står jo ikke og skændes med hende, eller på anden måde udfordrer hende. Tværtimod.«
»Det er mere hende, der udfordrer os, og det er da vidunderligt.«
Det kommer jeg til at savne, når Frederik bliver konge….
»Jeg synes, at det er lidt tarveligt at spørge om, for skal vi ikke med glæde hilse ham velkommen og stille os åbne overfor ham?«
»Selvfølgelig har jeg da gjort mig nogle tanker omkring kulturen, som Dronningen har været så engageret i. Men når man bliver så gammel, som jeg er, så er jeg bange for at være den, der siger 'det var bedre i min tid'.«
»For der er noget, der hedder udvikling, og vi 'gamle' følger med, så godt vi kan, og der er givet noget i den udvikling, vi er i, som for mig er det værste, jeg ved. Men jeg ser det som en udvikling. Og jeg selv falder jo fra en dag. Gudskelov.«
Den 14. januar skal jeg….
»Jeg skal da se det. Jeg skal ikke ind på slotspladsen, men jeg lukker op for min radio og tænder mit tv og følger med. Det er da klart.«
»Det glæder jeg mig til. Det bliver en festdag.«
- Mig og de kongelige med Jesper Vollmer: Dér havde jeg sommerfugle i maven
- Mig og de kongelige med Casper Christensen: 'Der følte jeg mig lidt stødt. Det var sgu lidt underligt'
Hør også seneste afsnit af B.T.s podcast:
