81 procent af danske kvinder tager imod et tilbud om at blive undersøgt for brystkræft. I hovedstaden er det dog færre kvinder end standardmålet på 75 procent, og her er der også lange svartider.
Danske kvinder tager i store tal imod et tilbud om at blive undersøgt for brystkræft, der skal spore tegn på den frygtede sygdom så tidligt, at der er gode chancer for at helbrede den.
I den seneste runde fik flere end 500.000 kvinder i alderen fra 50 til 69 år svarende til 81 procent af de inviterede kvinder foretaget en såkaldt screeningsmammografi. Det er en stigning i forhold til den forudgående runde, hvor deltagelsesprocenten lå på 77, og ligger samtidig en pæn del over standarden på 75 procent, fremgår det af en årsrapport fra styregruppen bag programmet. Det skriver Berlingske torsdag.
»Generelt ligger vi fint til, men det ville selvfølgelig være dejligt at få deltagerprocenten lidt længere op i forhold til en sygdom, hvor der er en relativ god chance for overlevelse for langt de fleste,« siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.
Rapporten viser dog også, at der er ret stor forskel i deltagerprocent fra region til region. I Region Hovedstaden ligger den helt nede på 72 procent, hvilket »ærgrer« Iben Holten, selv om tidligere erfaringer også internationalt har vist, at storbyområder traditionelt halter noget bagefter.
Påfaldende er det således, at det i Region Syddanmark er helt op til 91 procent af de inviterede kvinder, som tager imod tilbuddet. Ifølge regionsrådsformand Carl Holst (V) kan det hænge sammen med, at man har en meget decentral ordning, hvor fire mobile screeningsbusser kører rundt til 21 forskellige placeringer i regionen, mens Region Midtjylland for eksempel kun screener fem steder.
»Det betyder, at uanset hvor man bor i regionen, er der ikke langt til en screeningsbus. Vi kommer ud til kvinderne. De skal ikke komme til os,« siger Carl Holst.
Han fremhæver også det tætte samarbejde med de praktiserende læger. Indkaldelsen til undersøgelsen er koblet til den praktiserende læges dækningsområde. De orienteres om, hvornår bussen er i deres område og har dermed mulighed for at gøre deres patienter opmærksomme på muligheden for at blive undersøgt.
Efter ti års tilløb blev screening for brystkræft indført i løbet af årene 2008 til 2010 trods en betydelig skepsis i faglige kredse, hvor nogle mener, at ordningen vil føre til overbehandling og skabe unødig angst hos et stort antal kvinder.
Den ofte ophedede debat kan ifølge formanden for kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden, Kirsten Lee (R), være medvirkende årsag til, at så mange kvinder i hovedstadsområdet afviser tilbuddet om at blive undersøgt for brystkræft.
»Det kan godt spille ind, at der er strid om værdien af screening. Men min holdning er også, at der er tale om et tilbud, som kvinderne kan vælge til eller fra, og det valg må vi respektere,« siger Kirsten Lee.
I Kræftens Bekæmpelse peger man også på, at de forholdsvis lange svartider på undersøgelserne i blandt andet Region Hovedstaden kan være en faktor. Målsætningen er, at 95 procent af kvinderne skal have fået resultatet af undersøgelsen inden for ti arbejdsdage. Den tidsfrist holder man i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens hver fjerde kvinde i Region Hovedstaden må vente længere end ti dage. I Region Nordjylland får kun knap halvdelen af kvinderne svar inden for tidsmålet.
»Det er ikke tilfredsstillende. Hvis man sidder og venter på at få svar, kan tre-fire uger være lang tid. Det skaber bekymring for, at der måske er noget galt og kan også bidrage til, at man får opfattelsen af, at ordningen ikke fungerer så godt,« siger Iben Holten.
I forhold til den første screeningsrunde, hvor kun hver femte kvinde fik hurtigt svar, er der ganske vist tale om fremgang i Region Hovedstaden. Men Kirsten Lee vurderer, at det stadig »ikke er godt nok«.
»Vi må sikre, at svartiderne overholdes. Når en kvinde er blevet undersøgt, går hun rundt i usikker venten, og den ventetid må ikke være for lang. Hér skal strammes op,« siger hun.
