Soc.udv.formand i Frederikshavn siger, at handicappede Jans langtrukne flyttesag skyldes venteliste i Aarhus. Men Frederikshavn har pligt til selv at handle
Som BT har beskrevet tidligere har udviklinghæmmede Jan Arvidsson sammen med sin værge siden januar 2013 søgt om at flyttefra bostedet Koktvedparken i Frederikshavn til eninstitution i Aarhus Kommune.
Men sagen er trukket i langdrag i opsigtsvækkende lang tid, så Jan Arvidsson bor stadig på Koktvedparken.
Jørgen Tousgaard (S), socialudvalgsformand i Frederikshavn, fastslår, at kommunen bakker op om, at den 31-årige nordjyde kan flytte til et bosted i Aarhus.
Han erkender dog samtidig, at næsten tre års ventetid på at flytte er usædvanlig længe, idet en normal sagsbehandlingstid ligger på mellem tre og fem måneder.
Jørgen Tousgaard forklarer den meget lange sagsbehandlingstid med, at der er stort pres på ventelisten til et bosted for handicappede i Aarhus.
»I 2013 var jeg selv med til at tage beslutningen om, at Jan kan flytte. Og at Frederikshavn Kommune vil betale, hvad det koster, så han kan flytte derned, og familien kan blive samlet. Jeg kan konstatere, at vi har gjort dét, som udvalget dengang besluttede. I forbindelse med at du (BT, red.) har henvendt dig, har jeg fulgt op på sagen, og jeg har fået oplyst, at vi har rykket om sagen et par gange og senest fået svar fra Aarhus Kommune 14. september i år, hvor Aarhus melder tilbage, at Jan stadig står skrevet op på ’ønskelisten’, men at de fortsat ikke har en plads til ham på grund af stor efterspørgsel,« siger Jørgen Tousgaard.
Hjemkommunen skal handle
Aarhus Kommune oplyser til BT, at der, opgjort i uge 48, står 135 personer på den såkaldte ønskeliste, som er den del af ventelisten, hvor ansøgerne har udtrykt specifikt ønske om at flytte ind på et bestemt bosted.
Blandt de 135 er de 20- heriblandt Jan Arvidsson - ansøgere fra andre kommuner end Aarhus. Jan Arvidsson er skrevet op til fem forskellige bosteder.
Michael Schrøder, Aarhus Kommunes kommunikationsafdeling, siger:
»Der kan være helt specifikke grunde til, at disse 20 gerne vil have en plads hos os. Vi vurderer individuelt, hvor stort vi mener behovet er, og om det er rimeligt og fornuftigt. Årsager og særlige hensyn kan være f.eks. tilknytning til nær familie eller andre ting, der kan have stor indflydelse i den enkeltes liv. Men det er hjemkommunen, der har handlepligten - og også pligten til at betale. Så initiativet skal komme fra hjemkommunen,« understreger Michael Schrøder.
’Vi venter på Aarhus’
I bekendtgørelsen til serviceloven fastslås det, at borgere udefra skal sidestilles med borgere fra den kommune, som de søger en plads i, hvis ønsket om at flytte er begrundet i særlige tilknytningsforhold til familie.
Foreholdt dét - samt at det i Jan Arvidssons tilfælde er Frederikshavn Kommune, som aktivt skal arbejde for hans flytning og argumentere for behovet for en plads i Aarhus - siger socialudvalgsformand Jørgen Tousgaard:
»Jeg kan konstatere, at Frederikshavn Kommune har gjort det, som udvalget besluttede i 2013. Nu er det op til Aarhus Kommune, og jeg ved, at de er professionelle og dygtige.«
Men når Frederikshavn har handlepligten, og I på trods af dét ikke gør andet end at vente på Aarhus, sker der vel næppe noget som helst i Jan Arvidssons flyttesag?
»Jeg kan ikke sige andet, end at Frederikshavn Kommune har gjort det, som udvalget besluttede tilbage i 2013. Det står vi ved og bakker op om.«
