Det er 26 år siden, at terrorgruppen opløste sig selv. Erklærede sig 'historie'. Men jagten på dens medlemmer er aldrig sluttet. Er tværtimod for tiden spidset til, hvilket uden tvivl vækker skræmmende minder hos dem, der havde grund til at frygte dem. Frygte Rote Armee Fraktion.
Som nu prinsesse Benedikte.
Forleden fyldte prinsesse Benedikte 80 år og blev fejret flot af familien på Amalienborg. Kunne se tilbage på et langt og godt liv.
Men også et liv med mørke pletter og frygt. Frygt for kidnapning.
Det var i biografien 'Benedikte – en kongelig prinsesse' fra 2019, at såvel prinsesse Benedikte som hendes søn Gustav løftede sløret for den periode i 1970erne, hvor frygten var specielt udtalt.
Her stod familien nemlig højt på listen over de adelige familier i Tyskland, det gav størst gennemslagskraft at kidnappe.
»Jeg kan huske, at jeg pludselig ikke måtte være ude i skolegården mere, og min far sagde, at vi ikke måtte tale med nogen, vi ikke kendte,« fortalte sønnen Gustav i biografien om den tids mest frygtede terrororganisation. Som altså skabte frygt i familien.
Rote Armee Fraktion udsprang af studenteroprøret i slutningen af 1960erne, hvor ikke mindst Vietnamkrigens brutalitet sendte ungdommen på gaden over hele verden.
Men der skulle ikke gå mange år, før protester og demonstrationer langt fra var et stærkt nok signal at sende til magthaverne.
I hvert fald for en håndfuld unge tyske studerende, som mente, at den statslige brutalitet skulle besvares med samme – hvis ikke værre – midler.
Med udenlandske forbilleder og inspireret af den Røde Hær blev den venstreekstremistiske terrorgruppe dannet og blev snart berygtede for bombeattentater, mordbrande og drab på politikere og erhvervsledere.
Men bortførelser og gidseltagninger var også midler, som Rote Armee Fraktion – anført af blandt andet Andreas Baader og Ulrike Meinhof – ofte tog i brug.
Ikke mindst gruppens kapring af et Air France fly med 246 passagerer i 1976, trak overskrifter og vakte rædsel i store dele af verden.
Kidnapning af fremtrædende personer blev oftest brugt som middel til at opnå indrømmelser eller løsladelse af fængslede 'brødre' og 'søstre'.
Gruppen var drevet af et stærkt had mod 'systemet'. Og det system var også Tysklands adelige familier en del af.
Midt i 1970erne, hvor Rote Armee Fraktion var yderst aktive, var prinsesse Benediktes ældste datter Alexandra fyldt fem, Nathalie lige født, mens sønnen Gustav var seks og netop startet i skolen.
Han husker, hvordan politiet blev tilkaldt, fordi en fremmed kvinde havde kigget lidt for interesseret på hans leg i skolegården.
Og husker, hvordan truslen om kidnapning tog til i en sådan grad, at deres far, nu afdøde prins Richard, insisterede på, at prinsesse Benedikte for en tid flyttede i sikkerhed i Danmark med børnene.
»Efter en periode flyttede vi hjem igen. Fra da af blev vi altid kørt i skole og ad forskellige ruter,« fortæller han i bogen.
Det var i samme periode, at også fødselaren, prinsesse Benedikte fik strenge instrukser fra sin mand.
Fra nu af, insisterede han, var det slut med at køre bil alene. Af sikkerhedsgrunde skulle der altid en chauffør på.
Dét krav måtte Benedikte bøje sig for. I sikkerhedens og frygtens navn. Men én ting bukkede hun ikke under for. Hun insisterede på at køre selv. Med chaufføren på passagersædet.
Selv har prinsesse Benedikte aldrig offentligt kommenteret dén frygt, der ifølge hendes søn fyldte en del i midten af 70erne i deres ellers idylliske liv. Og det er forståeligt nok, hvis den med årene er blevet fortrængt.
Men også hvis den nu er vakt til live igen.
Det var i starten af marts, at den nu 65-årige Daniela Klette blev pågrebet. Efter at have været på flugt i årtier. Levet under jorden under et andet navn. Midt i Berlin.
Hun tilhørte den såkaldte tredje generation af Rote Armee, som angiveligt var ansvarlige for såvel sabotageaktioner som mord. På blandt andet kendte politikere og erhvervsledere.
Men Daniela Klette var ikke den eneste skalp, som de bevæbnede politistyrker tidligere på året endevendte Berlin for.
Også hendes to medsammensvorne Rote Armee kolleger Ernst-Volker Staub og Burkhard Garweg stod højt på deres 'most-wanted' liste og blev – som du dengang kunne læse i B.T. – jagtet intenst.
Udover deres terroraktioner i Rote Armee regi, har de tre nemlig angiveligt begået adskillige røverier i tiden efter. Blandt andet mod pengetransporter.
Røverier, der skulle finansiere livet under jorden.
Og med fund af våben hos Daniela Klette, anså politiet hendes medsammensvorne som særligt farlige.
»Det antages, at også Ernst-Volker Staub og Burkhard Garweg kan udgøre en potentiel trussel mod befolkningen,« som politiets talsmand udtrykte det til Bild.
Foreløbig har politiet dog ikke haft held til at pågribe de sidste to medlemmer af Rote Armee Fraktion.
Så minderne om frygten lever videre. Også for prinsesse Benedikte.
Lyt med i afsnittet af 'Kongehuset bag kulissen' om prinsesse Benedikte og hendes liv.
