29-årige Lakesha Woods Williams fra Houston ville bare afsted på et krydstogt.

Og børnene skulle ikke med.

De måtte derfor blive alene hjemme.

Problemet er, at de kun er seks og otte år gamle.

Det skriver New York Post

Nu er hun Williams så blevet anklaget for at bringe sine børn i fare.

Hun sidder i Harry County-fængslet, hvor hun venter på at få sin sag for dommeren.

Williams forlod børnene den 4. april, og hendes plan var først at vende tilbage den 10.

Bekymrede naboer alarmerede politiet. De havde set moderen forlade sit hjem med kufferter, men uden sine børn.

Politiet reagerede først på bekymringen 9. april, hvor de fandt de to små børn midt i bunker af affald og mad. Der var 'en stærk stank af urin' beskrev betjentene i en rapport.

Det viste sig, at børnene skam kendte alt til mors tur. De var i løbende kontakt med hende via et kamera i lejligheden.

Naboerne fortalte politiet, at det langt fra var første gang, at børnene var alene hjemme i flere dage.

En talsmand for politiet i Houston siger:

»Vi er stadig i gang med at indsamle informationer om under hvilke forhold disse børn blev efterladt alene i flere dage. Men det vigtigste er, at de nu er i sikkerhed, og de ansvarlige bør stilles til ansvar for at have efterladt disse børn i en usikker situation.«

Børnene bor nu midlertidigt hos deres tante.