Kvinders alder som fødende er altid til debat. Omvendt giver en ældre fars alder sjældent så meget som et løftet øjenbryn, selvom han måtte være både i 70erne eller 80erne. Men er en kvinde over 40, så ryger folk til tasterne, og det er ikke pæne ting, der kommer ud – sidstnævnte har jeg selv prøvet flere gange.

»Hold kæft, hvor er du egoistisk! Du tænker slet ikke på barnet, men kun på dig, dig, dig! Hvem skal være der for dit barn, når du ikke er der længere? Hvor er du klam at få barn i så høj en alder!!!« Sådan lyder beskederne gerne, hvis jeg skriver om at have fået mit seneste barn i en alder af 43 år.

Og sundhedsvæsenet har ikke været meget bedre, selvom det har valgt en ’pænere’ ordlyd. F.eks. glemmer jeg aldrig, at min sundhedsplejerske sagde:

»Nu er du jo også en gammel mor,« da jeg efter min sjette fødsel som 38-årig klagede over lidt træthed. For det sidste, jeg følte mig som, var ’gammel’.

Jeg glemmer heller ikke, hvordan min syvende og sidste graviditet blev frataget al glæde og nydelse, fordi jeg igen og igen blev mindet om, at der var alverdens risici forbundet med både graviditeten og fødslen. Og jeg blev nærmest bebrejdet, at jeg havde været så letsindig at blive gravid i så høj en alder.

Jeg hørte pausen i telefonen, når jeg bookede undersøgelser og sluttede af med ’67’ som svar på spørgsmålet: »Hvad er din fødselsdato?« Og jeg mærkede blikkene i nakken, når jeg stod i køen og svarede det samme, mens ’maven’ foran mig lige havde svaret ’87’.

Sådan var det også på gaden. Blikkene fra forbipasserende når jeg kom med barnevogn og min ældste datter. Blikke, der helt tydeligt spurgte: »Er du så mor eller mormor?«

Dem har den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen tilsyneladende også fået. Og Brigitte Nielsen er blevet shamet noget så voldsomt pga. sin tilsyneladende graviditet i en alder af 54 år. Men hvorfor? Og hvorfor er vi så hidsige ift. mødrene og totalt afslappede, når det kommer til de ældre fædre? Hvorfor er der ingen, der har med, at farens alder også har betydning? Brigitte Nielsen har en 15 år yngre mand – det betyder noget. Lige som mine yngstes børns far, der er otte år yngre end mig, også har betydning. Det er ikke kun kvindens alder, der betyder noget.

Jeg kender ikke svarene, men må bare konstatere, at det er sådan. Og når det er sådan, er det heller ikke så underligt, at det nok er det emne, de fleste kvinder kontakter mig om. Skriver og spørger: »Er jeg for gammel til at blive mor?«

Det kommer jeg aldrig til at svare ’ja’ til, for det kan ingen andre afgøre end kvinden selv. En veninde blev mor for første gang som 47-årig og anden gang, da hun lige var fyldt 50. Som syvbarnsmor og 50-årig bliver jeg ofte spurgt, om jeg skal have flere. Eller spørgsmålet lyder rettere: »Så skal du heller ikke have flere, vel?«

Og nej, det skal jeg vel ikke.

Men indtil for ganske nylig tænkte jeg, at hvis det skete, at jeg blev vildt og voldsomt forelsket, kunne jeg måske overtales. Det kan jeg ikke længere, men det er ikke pga. omverdens syn på, hvornår man kan tillade sig at blive mor eller ej. For det er altid kun mit valg – ingen andres. Og ingen har ret til at shame kvinder for deres personlige valg om at blive mor, uanset om de er kendte eller ej.

Og når folk kigger med deres spørgende blik eller vender hovedet lidt hurtigt, når de hører hele flokken råbe ’moar?!’ efter mig på gaden, stikker jeg dem verdens største, stolte smil… For jeg har intet at være flov over, selv om jeg måtte ligne en mormor i nogles øjne.