Efter flere år med alvorlig kræft i både lever og tyktarm, opgav én af popmusikkens helt store i aftes kampen for livet. Robin Gibb blev kun 62 år gammel.

Bare fire dage efter Donna Summer mister musikkens verden endnu én af sine helt store.

Således døde en tredjedel af disko/pop-gruppen Bee Gees.

Maurice Gibb døde i 2003. Og hermed er kun én af de tre berømte brødre tilbage: Barry Gibb.

De tre brødre Barry, Maurice og Robin Gibb blev i 1977 med soundtracket til diskofilmen 'Saturday Night Fever' verdens største popstjerner.

Sange som 'Staying Alive', 'How Deep is Your Love' og 'Night Fever' er stadig klassikere.

I starten af april oplyste familien, at Robin Gibb var i bedring. Men i starten af maj måned blev tilstanden forværret.

Og popstjernen var omgivet af børn, kone og bror, da han sov ind.

Netdoktor.dk: Sådan føles kræft i leveren

Netdoktor.dk: Kost uden fibre kan måske fremme tyktarmskræft