Forskere har testet, hvordan vi reagerer, når en fugleedderkop har direkte kurs mod vores fødder.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvordan har du det, når en edderkop kommer vandrende hen over hovedpuden?Hvis du ligner langt de fleste danskere, får du hjertebanken og begynder måske at skrige.
Nu har engelske forskere fra Cambridge University i England med seniorforsker Dean Mobbs i spidsen fundet ud af hvorfor.
Forskerne har set på, hvad der sker i vores hjerner, når vi bliver konfronteret med en skræmmende fugleedderkop.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Det skriver videnskab.dk.
Forskerne anbragte på skift 20 forsøgspersoner i en hjerneskanner. Ved deres fødder havde de placeret en aflang boks inddelt i seks rum, hvor fugleedderkoppen tog plads i et af dem. Altså enten meget tæt på forsøgsdeltagerens fødder (1-18 centimeter) eller længere væk (73-90 centimeter).
- Jeg har aldrig set et så kraftigt og udtalt frygtrespons hos et menneske før. Men måske ser det sådan ud, når man præsenterer folk for den ægte vare og ikke blot et billede af noget faretruende, siger seniorforsker Thomas Zöega Ramsøy fra CBS og Hvidovre Hospital til videnskab.dk.
Forsøget viste, at når fugleedderkoppen var tæt på forsøgsdeltagernes fødder og havde retning mod deres fødder, aktiverede det forsøgsdeltagernes frygtcentre i hjernen meget kraftigt.
En interessant observation under forsøget var, at aktiveringen af hjernens frygtcentre var størst hos de personer, som før selve forsøget havde ytret, at edderkoppens nærhed ikke ville gøre dem bange.
Det nye i undersøgelsen er ikke, at edderkopper tænder for hjernens frygtcentre hos mennesker. Nej, det nye er, at det er lykkedes forskerne at komme et spadestik dybere i at forstå, hvordan frygtcentrene er reguleret, og hvordan de slår til og fra.
For forsøgsresultaterne viste nemlig også, at der kom et andet område i hjernen i spil, når fugleedderkoppen bevægede sig væk fra forsøgspersonen.
Et område, som ligger på undersiden af de frontale pandelapper, der gemmer sig lige bag næseroden, og som paradoksalt nok er et område, som er forbundet med nydelse. Noget kunne tyde på, at det er et frygtneutraliserende område. Thomas Zöega Ramsøy forklarer:- Mit gæt er, at det er hjernens måde at udtrykke lettelse over, at den oplagte fare nu er ved at drive over. Som giver en følelse af: Puha, nu er det overstået. Det er altså et område i hjernen, som øjensynligt kan dæmpe det følelsesmæssige angstudbrud, som fugleedderkoppen har fremkaldt, siger Thomas Zöega Ramsøy
