De er bittesmå, de ligner træer, og de kan bruges til at fremstille alt fra printerblæk til kræftmedicin: Supermolekylerne 'dendrimerer' er fremtidens håb mod sygdom.
'Dendri-hvaffornoget?' tænker du måske ved første øjekast.
Men selv om du aldrig har hørt navnet ’dendrimerer’, er du formentlig stødt på de små molekyler på den ene eller den anden måde, skriver Videnskab.dk.
Molekylerne findes nemlig i visse typer shampoo, kosmetik, tandfyldninger, printerpatroner og flere andre materialer, som vi støder på i hverdagen.
Læs også på Videnskab.dk: Genmodificeret gris bag dansk gennembrud i dræbersygdom
Og skal man tro forskerne, vil vi fremover komme til at møde endnu flere dendrimerer. I fremtiden skal de særlige molekyler nemlig være med til at behandle os for sygdomme som kræft, gigt og herpes. Det fortæller Jørn Bolstad Christensen, som er lektor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet.
- Det, som er fantastisk smart ved dendrimerer, er, at vi kan designe molekylerne, næsten fuldstændigt som det passer os. Det betyder, at man kan bruge dem til en masse vidt forskellige formål, siger Jørn Bolstad Christensen til Videnskab.dk.
Han er medforfatter til en ny bog om de særlige dendrimer-molekyler, som netop er blevet udgivet af universitetsforlaget Cambridge University Press.
Læs også på Videnskab.dk: Danske studerende vinder over Harvard med ny nanomedicin
Men hvad er en dendrimer så for et molekyle?
Ifølge Jørn Bolstad Christensen kan en dendrimer være opbygget af en række forskellige stoffer - molekylets hemmelighed er, at det har en helt særlig struktur. Hvis man kigger i et mikroskop, ligner molekylet nemlig et lille træ med en stor krone, som forgrener sig.
- Hvis du tænker på et egetræ med rødder, krone og det hele, så har du strukturen på en dendrimer, forklarer Jørn Bolstad Christensen.
Læs også på Videnskab.dk: Trækninger i øjet skaber optiske illusioner
Normalt findes den slags forgrenede strukturer ellers kun hos naturlige, organiske molekyler – altså molekyler som oprindeligt stammer fra levende væsner.
- Dendrimererne er kunstigt fremstillede, men deres struktur betyder, at man kan efterligne de stoffer, som man finder i naturen, siger Jørn Bolstad Christensen.
Læs også på Videnskab.dk: Forsker: Træets højde bestemmer bladets størrelse
Selv forsker Jørn Bolstad Christensen i, hvordan man kan bruge supermolekylerne til at fremstille nye former for medicin.
- I min gruppe arbejder vi med, hvordan man kan bruge dendrimererne som små beholdere. Når man bygger et molekyle med denne her struktur, så opstår der et lille hulrum inden i molekylet. Man kan sige, at det er en lille æske, som er sat rimelig solidt sammen. Og det betyder, at man for eksempel kan putte medicin inden i, siger Jørn Bolstad Christensen.
Fordelen ved at putte medicin ind i dendrimerer er ifølge Jørn Bolstad Christensen, at de kunstige molekyler ligner kroppens egne molekyler – og derfor kan dendrimererne snyde sig til at få adgang til indersiden af kroppens celler.
- Man kunne for eksempel forestille sig, at der sad nogle bakterier inden i kroppens celler, som man havde svært ved at få has på. Så kan man lave en dendrimer, som har noget medicin inden i sig, der kan slå bakterierne ihjel, siger Jørn Bolstad Christensen.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Magisk skum kan redde liv på slagmarken
Kvindelige politikeres skandaler fremhæves mere i medierne
Sådan bliver du god til at huske
