Den østrigske dominans i skisportens fineste klasse blev søndag brudt af Hilde Gerg i kvindernes World Cup-løb i Veysonnaz, Schweiz. Tyskeren vandt super G-løbet, mens hendes store rival, østrigeren Renate Götschl, styrtede.

Hilde Gerg, der før søndag ikke havde vundet et løb siden december 2002, henviste to andre østrigere, Michaela Dorfmeister og Silvia Berger, til de øvrige podiepladser. /ritzau/