Den helt store klasseforskel findes kun på børsen og på tribunen.
For helt nye læsere kan vi oplyse, at det handler om en liga, hvor to eller tre hold skiller sig markant ud og deler mesterskaber og pokaler mellem sig år efter år, mens de andre klubber bare er sportsligt slagtekvæg og taknemmelig kulisse for de store indtægter.
Der er også blevet talt en del om, at den danske SAS-liga er på vej mod hollandske eller skotske tilstande. At Brøndby, FCK og måske AaB skiller sig ud og støvsuger både spillermarked og sponsorer for alt det bedste.
Sandt er det da også - hvilket B.T. har skrevet en del om - at fremtiden med hensyn til forretningsmæssigt potentiale og dermed sportsligt perspektiv primært tilhører FCK, sekundært Brøndby, AaB og måske FC Midtjylland, AGF og OB.
Men efterhånden bliver det nødvendigt at introducere et begreb, der hedder »danske tilstande.«
Det vil sige, at ligaen altid vil rumme et stort element af behagelig uforudsigelighed. Tjek bare dagens aktuelle stilling. Tre points skiller nummer tre fra nummer 9 - det vil sige, at en enkelt sejr er forskellen mellem medalje og nedrykningsfare.
Meget vil ændre sig, og specielt i bunden er denne signatur helt overbevist om, at tre til fem hold vil skille sig ud. Men en markant klasseforskel er der ikke tale om.
Den findes reelt kun på børsen, hvor især FCKs forretning har skilt sig ud. Og så måske på tribunen.
Et kig på sådan en næsten helt almindelig superliga-søndag fortæller om fem kampe med godt 45.000 tilskuere - eller 9.076 i snit (vi har manipuleret en anelse ved ikke at tage Farums tilskuer-fattige og kedsommelige lørdagskamp med).
Det snit er fantastisk. En del af historien er naturligvis hjemmekampe til AaB, Brøndby og FCK på samme tid. Men det er stadig en historie om en udvikling.
Vi var i hvert fald mange, der grinte overbærende, da FCKs bestyrelsesmedlem Aldo Petersen for ikke så mange år siden talte om 20.000 tilskuere i snit.
Nu er FCK meget tæt på målet, gratisbilletter eller ej. Brøndby ligger lige efter med 12.338 tilskuere i går, og selv om OB-kampen ikke var nogen gyser, viste en enkelt detalje, Mads Jørgensens mål til 1-0, så store elementer af skønhed, at de fleste nok skal komme igen.
Den scoring inklusive opspil var ganske enkelt hentet i Michael Laudrups træner-drømme.
En anden talhistorie fortæller om 48 SAS-liga kampe hidtil i sæsonen - og ikke en eneste af dem er sluttet 0-0. Det er også værd at glædes over.
Men alligevel er de danske tilstande, hvor underholdende de end måtte være, ikke ubetinget positive.
Når man ser FCKs midtbane med Peter Nielsen og Erik Mykland på et niveau som mod AB i går, er det forbløffende, at holdet ikke har lagt afstand til resten af ligaen.
Men noget af forklaringen kan findes i træner Hans Backes luksus-problem med mange gode angribere, men uklarhed omkring hans offensive førstevalg.
Når man ligeledes ser Brøndbys spil fungere med nerve (som mod AGF) og med ideer (som mod OB), kan man også undre sig over, at holdet ligger i midten med tre points til andenpladsen og tre points til en nedrykningsplads.
SAS-liga feltet er tæt samlet. Ingen udbrud. Ingen kandidater til krise.
Succeserne er lige nu AaB, AGF, Farum og måske OB. Ingen har hverken fiasko eller krise, selv om det ledige direktørjob i Silkeborg - hvis man også kigger på andre parametre end de sportslige - næppe vil sprænge postkassen med ansøgninger.
Denne uge byder på UEFA Cup-fodbold med fire danske deltagere. Og fire store spørgsmålstegn. Der er realistiske forhåbninger om tre hold videre (FCK, Brøndby og FCM), hvilket vil være en stor succes.
Men også her er de danske tilstande en historie om total uforudsigelighed. På godt og ondt.
