Det var ikke åbne arme og hurtig hjælp, som mødte 16-årige Hassan, da han 19. maj landede i Københavns Lufthavn. Han var flygtet tilbage til Danmark efter flere måneder i en afrikansk ørkenstat, hvor hans far havde bortført ham og hans yngre søskende til. Velkomsten var derimod kommunal nølen og ansvarsfralæggelse. 

»Jeg har aldrig hørt om noget så alvorligt og voldsomt før.« 

Det siger Caroline Adolphsen, lektor i børneret ved Aarhus Universitet, som har fået sagen forelagt. 

For det første afholdt Egedal Kommune først en børnesamtale 45 dage efter, at 16-årige Hassan kom tilbage til Danmark. Kommunen vidste, at han havde levet fire måneder under bekymrende forhold i Afrika. 

»Drengen har krav og ret til tryghed og er potentielt traumatiseret efter sin rejse. Kommunen skal i gang med det samme og hjælpe med at finde en seng til barnet,« siger Caroline Adolphsen.

Senere henover sommeren blev Hassan anbragt i Københavns Kommune, som derfor har sendt en regning til Egedal Kommune, hvor han oprindeligt hører til. Men den regning er blevet afvist, viser flere mails.

Her skriver Egedal Kommune blandt andet i deres afslag, at de jo ikke har sørget for eller hjulpet Hassan med at komme hjem fra det tvungne ophold i Afrika. De mener i det hele taget ikke, han er deres ansvar mere. 

Og det møder hård kritik fra Caroline Adolphsen, lektor i børneret ved Aarhus Universitet.

16-årige Hassan går i 10 klasse og drømmer om at uddanne sig til murer.
16-årige Hassan går i 10 klasse og drømmer om at uddanne sig til murer. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»De kan ikke sige, at bare fordi de ikke har hjulpet drengen hjem, så er han ikke deres ansvar,« siger hun.

»Det er ren ansvarsfralæggelse.«

Ifølge Caroline Adolphsen så er det Egedal Kommune, som har ansvaret for barnet. 

»Det er Egedal Kommune, som har forpligtelsen til at hjælpe barnet.«

Det modsatte standpunkt fastholder kommunen i et svar til B.T.

»Da barnet sammen med sin familie forlod Danmark, ophørte Egedal Kommune med at være opholdskommune for barnet. Det betyder, at Egedal Kommune ikke har et juridisk grundlag for at handle i forhold til barnet. Efter barnets hjemkomst er Københavns Kommune blevet opholdskommune for barnet. Det er baggrunden for, at Egedal Kommune har afvist anmodningen om refusion fra Københavns Kommune.«

Én ting er regningen, men langt mere alvorligt er det, at 16-årige Hassan efter sin hjemkomst stod på egne ben uden hjælp fra kommunen.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Egedal Kommune først fik stablet en børnesamtale på benene 45 dage efter, Hassan var tilbage i Danmark. 

Organisationen Ny Identitet, som bekæmper negativ social kontrol, er blevet part for Hassan og har hjulpet ham i Danmark. Af aktindsigt i sagen og mailkorrespondancer kan B.T. se, at Ny Identitet 21. maj gør Egedal Kommune opmærksom på, at en mindreårig fra deres kommune er hjemvendt og har brug for hjælp.

Men det er først mere end to uger senere, at kommunen indgår i en dialog om muligheden for en børnesamtale. Det ender med, at den samtale bliver afholdt 5. juli - halvanden måned efter, at kommunen blev underrettet om, at Hassan var tilbage i Danmark.

»Hvor havde Egedal Kommune tænkt sig, at barnet skulle være i alt den tid?« spørger Caroline Adoplhsen.

»Det er aldrig en privat aktørs ansvar at tage sig af et barn.«

Som B.T. allerede har beskrevet lå der talrige advarsler om børnene og familien hos kommunen. Skolen havde endda kontaktet kommunen med stærk bekymring for den udenlandsrejse, børnene skulle på. 

De endte heller ikke med at tilbringe tre uger på ferie. Men derimod månedsvis indespærret i det stærkt muslimske Mauretanien i Afrika. Herfra flygtede 16-årige Hassan, men hans tre søskende er der stadig. 

De danske myndigheder sigtede i sommer børnenes 51-årige far for at have rejst med dem til udlandet til forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare. Han er også sigtet for vanrøgt, da børnene i det afrikanske land lever med mangel på mad, drikke og medicinsk behandling. De går heller ikke i skole og må ikke forlade deres opholdssted.

Børnene opholder sig hovedsagligt i en sidebygning, som de ikke må forlade. Ifølge Hassan går de ikke i skole og kigger blot ind i væggen hele dagen.
Børnene opholder sig hovedsagligt i en sidebygning, som de ikke må forlade. Ifølge Hassan går de ikke i skole og kigger blot ind i væggen hele dagen.
Vis mere

Faren er desuden sigtet for trusler, tvang samt psykisk og fysisk vold begået i Danmark og Mauretanien, fortæller anklager Christian Bruhn-Andersen, som oplyser, at sagen stadig efterforskes. 

Den 51-årige far blev i juli varetægtsfængslet in absentia ved Retten i Hillerød.

I beskeder til B.T. har børnenes far nægtet, at der er hold i anklagerne og sigtelserne mod ham. 

Han nægter, at forholdene i Mauretanien er kritisable og kalder anklagerne for bagvaskelse og løgne.