De to biler, som både dansk og tysk politi har eftersøgt i sagen om bortførelse af to børn, er nu fundet. 

De to biler er fundet i Tyskland af tysk politi og er sat i forbindelse med et overfald mod en 49-årige mand i Gråsten og bortførelsen af hans to børn. Overfaldet og frihedsberøvelsen af børnene fandt sted nytårsnat, hvor politiet fik anmeldelsen klokken 00.17. 

Manden var ude og se på fyrværkeri med sine to børn, da han blev overfaldet af flere personer. 

Børnene blev i den forbindelse tvunget ind i en af to biler, som forlod stedet. 

Bilerne er tysk indregistrerede og forlod Danmark kort efter hændelsen klokken 00.30, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

De to biler er nu fundet i Tyskland af tysk politi. 

Overfaldet og frihedsberøvelsen af børnene har ifølge dansk politi formodentlig med en verserende sag om forældremyndigheden over børnene. Børnenes tyske far bor i Gråsten, og deres mor bor i Tyskland. 

Det er tysk politis formodning, at børnene befinder sig hos deres mor og dermed ikke er i fare. 

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat sagen i forhold til vold og frihedsberøvelse.