Dronning Margrethe har den seneste tid arbejdet på det, der omtales som »en helt særlig opgave«.

Nu har Kongehuset løftet sløret for en skitse af det, der bliver helt afsløret om cirka to ugers tid.

Dronningen har nemlig været med til at designe Pantomimeteaterets nye fortæppe i Tivoli.

I årevis er Pjerrot trådt ud på scenen gennem det store, historiske påfuglefortæppe, som er formet som en påfugls hale - men i forbindelse med, at Pantomimeteatret fylder 150 år, får det et nyt.