Partiet som var synonym med den unge, hippe café latte generation er på alvorligt tilbagetog.

 Langt under halvdelen af de vælgere, der stemte på De Radikale ved sidste valg, vil sætte deres kryds ved liste B, hvis der var valg i morgen.
Det viser en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4 blandt 270 vælgere, der stemte på de radikale ved det seneste valg til folketinget. Efter afskeden med unge Simon Emil Amitzbøll og Morten Helveg Petersen halter De Radikale langt bagefter, når det kommer til unge medlemmer af partiet.
 
Undersøgelsen viser, at fem ud af ni medlemmer er nu over 60 år. En udvikling som gruppens næstformand ikke er tilfreds med.

Med et klart mål om at øge de radikales popularitet ved næste valg er det ifølge De Radikales formand, Morten Østergaard, vigtigt, at få nye unge, ildsjæle helt i front. Han peger blandt andet på den københavnske gruppeformand, Manu Sareen og topkandidaten fra Europa-parlamentsvalget, Sofie Carsten Nielsen.

- Det er en helt klar strategi for os at trække nogle af de unge talenter med ind og bruge dem aktivt, så kan folk lære dem at kende inden næste valg.Det er også for at vise, at vi er flere til at gøre arbejdet end bare os fire, der er på genvalg, forklarer De Radikales næstformand, Morten Østergaard.