Men hun peger på, at der er en verden til forskel på at forkorte dagpengeperioden til først syv år og siden fem år og så på at halvere den fra fire til to år, som regeringen gør nu.

- Temaerne er de samme nu som dengang. Men forudsætningerne er anderledes. Arbejdsløsheden var dobbelt så stor dengang, men alligevel sidder Mette Frederiksen med en langt større udfordring, når det gælder dagpengene. Langt flere risikerer at falde ud af systemet nu, fordi man har strammet så meget op, siger Jytte Andersen, der netop er fyldt 70 år, til altinget.dk.

- Dengang risikerede 2.000 personer at miste dagpengene, nu er det 20.000. Men situationen er ligeså alvorligt for den enkelte, uanset hvor mange der er tale om, siger Jytte Andersen.