Skatteminister Morten Østergaard skrotter nu den omstridte digitale tjeneste, hvor borgere anonymt skal kunne anmelde hinanden for sort arbejde og socialt bedrageri.
Knap har den radikale Morten Østergaard sat sig i stolen som skatteminister, før han begraver Skats idé om den digitale tippetjeneste, der skal gøre det muligt for danskere at anmelde hinanden for sort arbejde og socialt bedrageri – aldeles anonymt. Tiltaget er netop blevet lanceret af Skat-direktør Erling Andersen, efter at den har været forberedt og godkendt under flere af Morten Østergaards folkesocialistiske forgængere på posten.
»Jeg bryder mig ikke om, at man skal animere folk til at angive hinanden anonymt; at vi skaber et samfund, hvor vi går og skuler mistænkeligt efter andre og lurer over hækken hos folk ved enhver given lejlighed for at tjekke, om de snylter på fællesskabet og snyder i skat,« siger ministeren.
»Vi skal gå den modsatte vej ved at gøre det lettere for borgerne at betale den skat, de skal, og ved at tage afsæt i, at borgerne rent faktisk gerne vil betale den skat, de skal – og at danskerne grundlæggende vil hinanden det godt.«
Historisk mange danskere anmelder i disse år andre borgere og virksomheder for skattesnyd og sort arbejde. Alene sidste år skete det 9.750 gange – svarende til knap 30 gange om dagen – hvilket stort set er en fordobling set i forhold til 2010. Den markante stigning har medført, at der er oprettet en særlig afdeling i Skat med 65 ansatte alene til at prioritere sagerne. Hidtil er størstedelen af henvendelserne kommet via telefon, men mange tip er også indkommet via e-mail. Men hvor mange borgere har troet, at de kunne anmelde naboen anonymt, har det stik modsatte været tilfældet. Den anmeldte kan nemlig kræve at få anmeldelsen udleveret, og dermed kan anmelderen blive afsløret.
Skat besluttede derfor at oprette en tippetjeneste, der skulle give mulighed for, at borgerne – med garanteret anonymitet - kan tippe skattemyndighederne om medborgeres mulige snyd og bedrag. Det projekt bliver så stoppet med øjeblikkelig virkning af skatteministeren.
»Det danske samfund står og falder med, at danskerne bakker op om fællesskabet og blandt andet betaler skat. Men den opbakning skaber man ikke i et samfund præget af mistænkeliggørelse og anonyme henvendelser. Jeg mener, det er en dårlig idé og et forkert skridt ligefrem at markedsføre ideen.«
Er det her det første eksempel på, at vi er gået fra at have SF-skatteministre til at have en radikal?
»Vi skal sætte hårdt ind dér, hvor de få prøver at unddrage sig de mange – eksempelvis via skattely og social dumping. Men selvfølgelig er der den forskel her mellem min og tidligere skatteministres tilgang, at jeg helt grundlæggende ikke mener, at vi skal skabe en model, hvor vi baserer vores skatteopkrævning på borgernes anonyme henvendelser om hinanden og social kontrol. Jeg tror, at det eroderer grundlaget for vores fællesskab.«
Hvad vil ministeren så gøre?
SFs finansordfører Lisbeth Bech Poulsen frygter, at mindre sort arbejde vil blive afsløret, når borgerne ikke kan gøre det med garanteret anonymitet, og at andre borgere kan brænde fingrene, fordi de tror, at de kan anmelde det anonymt, uden at dette er tilfældet.
»Det må være enten-eller. Der er mange, der kun tør komme med afgørende afsløringer, hvis de bliver lovet anonymitet. Så når den nye minister på området vælger at nedlægge denne tjeneste, synes jeg, at han helt konkret må pege på, hvad han så vil gøre for at undgå skattesnyd.«
Da Berlingske fanger Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, på hans kontor på Christiansborg, sidder han og forbereder at kalde Morten Østergaard i samråd som følge af den anonyme sladretjeneste. Han er derfor glad for, at projektet bliver droppet:
»Det er meget, meget positivt. Der er en værdi i at have et godt naboskab, og at man ikke skal gå og frygte, at man bliver anmeldt anonymt for at få lidt ekstra håndøre i statskassen. Det har ikke været rart at være vidne til, at man forsøger at gøre det legitimt at falde sin nabo i ryggen.«
