En uberegnelig Putin, der tester NATO-sammenholdet, og en konstant terrortrussel presser Forsvaret, mener statsministeren. Han afviser dog at sætte tal på, hvor meget forsvarsbudgettet skal øges.
Boom. Boom. Boom. Granaterne fra Leopard-kampvognenes kanoner brager ud over det forblæste og regnvåde klitlandskab i skydeterrænet ved Oksbøl.
Flere end 1000 danske soldater fra en række forskellige enheder har i denne uge trænet på at bekæmpe en fjendtlig landgang ved Vesterhavet i en af de mest realistiske træningsøvelser Forsvaret har gennemført på dansk jord i flere år.
De godt 1000 soldater fra bl.a. Garderhusarregimentet i Slagelse og Jydske Dragonregiment i Holstebro udgør det danske bidrag til NATOs nye 5000 mand store spydspidsstyrke, der med det mundrette navn Very High Readiness Joint Task Force (VJTF) fremover skal kunne reagere med en uges varsel på et fjendtligt angreb mod et NATO-land.
Onsdag formiddag fik soldaterne så fornemt besøg, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde vejen forbi Oksbøl for at overvære en del af øvelsen, der har til formål at forfine samarbejdet mellem de forskellige enheder i den danske NATO-styrke.
Signalet med statsministerens besøg var ikke til at tage fejl af. Forsvaret skal have et ’substantielt løft’, fastslog han efter at have overværet godt en time af VJTF-øvelsen, der var en såkaldt ’live firing exercise’.
»Vi lever i en ny sikkerhedspolitisk situation. Det russiske forsvarsbudget er øget ganske markant de seneste år, og vi ser en Putin der agerer spontant og uberegnelig. Derfor har vi brug for at etablere en forståelse for, at der er brug for at styrke Forsvaret,« sagde Løkke.
Samme ambition fremgår i regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen. Her står der, at regeringen vil sikre forsvaret ”et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker perioden efter 2017”.
Må spare på ammunitionen
Tidligere på ugen kunne BT dog afsløre, at Forsvaret i bogstaveligste forstand må spare på krudtet, når soldaterne øver.
De senere års besparelser tvinger Forsvaret til at prioritere, og det betyder, at der er kommet restriktioner på visse typer ammunition, og det kan blive fatalt, fortalte tidligere chef for Hærens Kampskole, Oberst Lars R. Møller, til BT.
»Problemerne opstår, hvis man sparer så meget, at soldaterne ikke når de mål, der er sat i uddannelsen, og de efterfølgende bliver udsendt,« sagde Lars R. Møller.
Samtidig er der på otte år forsvundet mere end 2.500 fuldtidsstillinger i Forsvaret. Oven i det har Donald Trump, præsident for NATO-alliancens suverænt største bidragsyder USA, meldt klart ud, at han forventer alle NATO-lande løfter deres del af den fælles forsvarsbyrde.
NATO-landene har forpligtet hinanden til at øge forsvarsudgifterne hen imod to pct. af deres BNP, men en lang række lande, inklusiv Danmark, er pt. langt fra det mål. I øjeblikket er de danske forsvarsudgifter knap 1,2 pct. af BNP.
Truslen fra øst
Selvom fjenden i træningsøvelsen ikke var navngivet, så er der var ingen tvivl om, at det er Ruslands raslen med sablen, der har dannet kraftig inspiration til det meget livlige krigsscenarie, der udspillede sig i Oksbøl.
Statsministeren var da også klar i mælet, da han blev spurgt, om han var bange for Rusland.
»Nej, det er jeg ikke, men man skal forstå, at truslerne er til stede: Både terrortruslen og truslen fra øst. Vi er bekymret over den adfærd, vi ser fra Ruslands side,« sagde Løkke med henvisning til Ruslands annektering af Krim og fremfærd i Ukraine.
»En af forudsætningerne for, at vi ikke skal gå og bide negle til daglig, er, at vi har et dygtigt og robust forsvar,« tilføjede han.
Præcis hvor mange flere ressourcer regeringen vil tildele Forsvaret, afslørede Løkke dog ikke. Han henviste til, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil komme med et udspil senere på året.
