B.T. mener: Et år efter fatalt afbud er Lene E. på vej op
I dag er det præcis ét år siden, at udenrigsminister Lene Espersen (K) udeblev fra et møde i Arktisk Råd i Canada. Da Danmarks nytiltrådte udenrigsminister valgte at tage på familieferie i stedet for at mødes med bl.a. sin amerikanske kollega Hillary Clinton, brød helvede løs.Afbuddet skulle blive begyndelsen til enden på Lene Espersens formandskab for De Konservative. Efter megen kritik og dynger af elendige meningsmålinger smuldrede opbakningen til formanden til sidst også i partiets top. I januar var det slut. Den nordjyske stædighed rakte ikke længere. Lene Espersen gik af som partiformand, men beholdt posten som udenrigsminister.
I dag er den detroniserede partiformand på vej op igen. På vej til at gøre comeback i rollen som udenrigsminister i en tid, hvor voldsomme uroligheder i Mellemøsten fylder dagsordenen. Og hvor Danmark – med et enigt folketing i ryggen – er med i koalitionen, der gik i krig i Libyen.
Befriet for giftige partikriser færdes Lene Espersen nu med større sikkerhed, troværdighed og engagement i ministeriet og blandt sine udenlandske kolleger. Men det tager år i udenrigspolitik, før man for alvor kan tage stik hjem, og Lene Espersen er tydeligvis ikke beriget med samme nyttige bagage som flere af forgængerne på Asiatisk Plads.
De baltiske lande blev Uffe Ellemanns darling. For Niels Helveg var Balkan i centrum. Mogens Lykketoft opnåede kultstatus, da han talte kritisk om Israel, mens Per Stig Møllers hjerte bankede for mellemøst-projektet, Det Arabiske Initiativ.
Endnu mangler Lene Espersen at vise, hvad der er hendes personlige projekt i det prestigefyldte ministerium. Sekunderet af sine embedsmænd spiller hun foreløbig sikkert og skal for eksempel ikke nyde noget af at stikke næsen frem med krav om Gaddafis afgang som Libyens leder.
Mens vi venter på Lene Espersens visioner, må de kræfter hos De Konservative, der ønskede hendes afgang, konstatere, at partiets problemer på ingen måde er løst ved at udskifte en upopulær formand. Hvis justitsminister Lars Barfoed er manden, der kan give partiet fremgang, tager han i hvert fald et langt tilløb.
Og det hold, som den nye partiformand har sat med politisk ordfører Carina Christensen i front, udstråler hverken pondus eller gennemslagskraft.
Faktisk er det i udenrigspolitikken, at De Konservative er stærkt kommunikerende for tiden.
