____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er ude i sit livs stormvejr, efter at han søndag efter valgnederlaget ved Europaparlamentsvalget erkendte sit ansvar for valglussingen og indkaldte Venstres hovedbestyrelse til at afgøre, om han skal fortsætte som formand.

Flere partifæller især i Venstres bagland har givet udtryk for, at tålmodigheden med Lars Løkke Rasmussen er ved at være brugt op, og her til aften sagde politisk kommentator Michael Kristiansen i Tirsdagsanalysen på TV2 News, at Lars Løkke Rasmussen ikke er formand, når hovedbestyrelsen har holdt møde på  tirsdag.

Læs også: Løkke skal reddes: Planen kører efter bogen- Jeg tror ikke, at han er formand efter på tirsdag, lød analysen fra Michael Kristiansen, der tidligere har været spindoktor for Anders Fogh Rasmussen (V), da han var statsminister.

Årsagen til Kristiansens skepsis er, at de folk, der tidligere har været ude og støtte Lars Løkke Rasmussen, er blevet meget stille i løbet af de sidste 48 timer.

- Det er altid vigtigt at holde øje med, hvem der siger hvad. Det, som gør én bekymret på Lars Løkkes vegne, er, at de trofaste støtter stort set er tavse. Peter Christensen er tavs. Inger Støjberg skal sige det, som hun gør. Imens har vi set Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen være ude at sige, at Venstre har problemer, og at det bør give overvejelser i topledelsen. Jeg har på fornemmelsen, at der er mere på vej af den slags. Derfor tror jeg ikke, at Løkke er formand efter hovedbestyrelsesmødet på tirsdag, sagde Michael Kristiansen i Tirsdagsanalysen ifølge TV2.dk.