Der er gevinst ved kasse ét for danske pensionsopsparere, hvis regeringen kommer igennem med sit pensionsudspil, men nuværende pensionister med almindelige indkomster får ikke så meget som en krone ud af regeringens udspil til en pensionsreform.
En almindelig lønmodtager med under 15 år til folkepensionsalderen og som indbetaler 6.000 kroner om måneden på sin arbejdsmarkedspension vil få 6.460 kroner om året mere til forbrug. Det skyldes, at regeringen vil indføre et fradrag på 30 procent på pensionsindbetalinger for personer, der har under 15 år til folkepensionsalderen. For den højtlønnede person, der hver måned spare 9.000 kroner op på sin pensionsopsparing er gevinsten 8.687 kroner om året, men den lavtlønnede med en pensionsindbetaling på 3.500 kroner om måneden vil få en årlig gevinst på 3.254 kroner.
Det viser beregning, som Danica Pension har foretaget for BT, efter regeringen i går/tirsdag fremlagde sit udspil til en pensionsreform, der ifølge regeringen skal gøre det mere attraktivt at spare op til alderdommen.
For personer med mere end 15 år til pensionsalderen er fradraget 15 procent og gevinsten tilsvarende lavere.
»Da satserne er ens for alle, er den logiske konsekvens, at de, der indbetaler meget på deres pensionsopsparing, får en større gevinst af pensionsfradraget og dermed stigning i deres rådighedsbeløb end personer, der indbetaler færre penge på deres pensionsopsparing,« konstaterer seniorøkonom i Danica Pension Britt Ambjørn Christiansen.
Mens erhvervsaktive dansker med en fradragsberettiget pensionsordning, kan se frem til en kontant gevinst, er der intet til de mange ældre med almindelige indkomster, der allerede er gået på pension, påpeger økonom i ÆldreSagen Klaus Blenstrup.
»Det er godt, at man gør det mere rentabelt at spare op. Men de nuværende pensionister får altså en lang næse. Mange af dem har sparet op på en tvungen arbejdsmarkedspension, som regeringen nu erkender har været ugunstig, men det gør man ikke noget ved. Regeringen har erkendt, at der var et hul i båden, men i stedet for at stoppe hullet, har man valgt at finde en større spand at øse med,” siger Klaus Blendstrup med henvisning til, at det egentlige problem ifølge ÆldreSagen er, at der nu og i fremtiden sker en modregning i folkepensionens tillæg, hvis man har en anden pensionsopsparing ved siden af folkepensionen.
»Man burde gøre modregningen mindre. Det ville både komme nuværende og kommende pensionister til gode. men det ønsker regeringen åbenbart ikke,« siger han.
ÆldreSagen sætter sin lid til, at regeringens udspil vil blive modereret under de kommende forhandlinger med Dansk Folkeparti.
Regeringens primære formål med pensionsreformen er at løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for jævne indkomster som for eksempel sygeplejersken ikke har kunnet betale sig at spare op på en pensionsopsparing, fordi denne modregnet i folkepensionens tillæg.
Det problem er det lykkedes regeringen at løse, fastslår økonom i PFA Pension Carsten Holdum«
»Det er en indviklet løsning, men tilsammen er det faktisk lykkedes regeringen at strikke en løsning sammen, som løser samspilproblemet. Nu kan vi med sikkerhed sige til vores kunder, at for hver en kroner, de hælder ind i pensionssystemet, er der også en gevinst. Nu er vi der, hvor en pensionsopsparing er den mest gunstige måde at spare op på i danmark. Tidligere kunne det i nogle tilfælde bedre betale sig at spare op i frie midler . Sådan er de ikke længere (forudsat, at regeringens udspil vedtages uændret, red.).
Regeringen vil desuden afskaffe den såkaldte udligningsskat allerede i 2018. Velhavende pensionister skulle ellers have betalt en skat på to procent i 2018 og en procent i 2019 på pensionsudbetalinger på 320.200 kroner - ud over folkepensionens grundbeløb - hvorefter skatten ville være helt udfaset i 2020. Regeringen vil altså fremrykke udfasningen til næste år. Det betyder ifølge Danica Pension, at en pensionist med en samlet pensionudbetaling i 2018 på 500.000 kroner spare 2.060 kroner i skat.
Claus Holdum påpeger, at det er godt, at udligningsskatten bliver afskaffet, så pensionssystemet gøres mere enkelt. Heller ikke ÆldreSagen har et problem med denne skattelettelse til de mest velhavende pensionister.
