Om kort tid kan Helle Thorning-Schmidt kalde sig landets statsminister, men trods sejren må hun også lægge kind til en gevaldig vælgerlussing.
For da vælgerne i torsdags skulle sætte deres kryds, fik Danmarks kommende statsminister ”kun” 33.564 personlige stemmer, hvilket er 16.362 færre, end hun fik ved forrige valg. Det er ligeledes færre end både Lars Løkke Rasmussen(V), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Pia Kjærsgaard(DF).
Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus, mener, at en del af forklaringen kan være, at det har været vigtigere for Helle Thorning-Schmidt at samle hele oppositionen end at profilere sig selv, og det kan have kostet personlige stemmer.
Ifølge Roger Buch har udfordringen denne gang været, at Socialdemokratiet har skulle samarbejde med partier som Enhedslisten og Det Radikale Venstre, der begge har personligheder, som har markeret sig med ekstrem stor succes. Især Johanne Schmidt-Nielsen har været en stor stemmesluger og fik næsten 15.000 flere personlige stemmer end Helle Thorning-Schmidt.
- Det kan godt være, at Socialdemokratiets leder ikke har haft samme mulighed for at profilere sig selv, fordi hun på nogle områder er blevet nødt til at holde lidt igen med markante synspunkter. Hun har hele tiden måtte tænke på, at der kom en dag efter valget, hvor de skarpe markeringer ikke skulle give hende problemer, siger Roger Buch. Han tror ikke på, at sagerne om Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold har haft nogen betydning.
Roger Buch mener ikke, at det overhovedet har nogen betydning for Helle Thorning-Schmidt, at hun har tabt personlige stemmer.
- Hun får nu en god lang periode på helt op til fire år, hvor hun kan profilere sig ude i befolkningen. Næste gang går hun til valg som statsminister, og et godt gæt vil være, at hun næsten kan fordoble sine personlige stemmer næste gang, siger han.
