Så er igen den tid på året, hvor nordmænd og svenskere slipper hånen på tværs af de skandinaviske fjelde. VM i langrend, som i år afvikles på løjperne i svenske Falun, er traditionelt et af årets højdepunkter fra ski-interesserede nordmænd og svenskere, og dem er der mange af.
Og mens vi danskere traditionelt mener, at det er noget vigtigere at slå Sverige og Norge i fodbold, så er der næsten ingen grænser for, hvad det betyder for de to brødrefolk at være bedre end naboerne i langrendssporene.
Foreløbig har svenskerne været klart bedst - og det gør de gerne nordmændene opmærksom på.
Tirsdag vandt Charlotte Kalla guld til Sverige i 10 km fri stil. Hendes sejr var aldrig i fare, og som forventet gik de svenske medier i begejstret selvsving. Men jublen over den norske fiasko i løbet var endnu større. Således har den svenske avis Aftonbladet lavet en resultatoversigt med VM-guldvinder Charlotte Kalla, de to andre medaljevindere, amerikanerne Jessica Diggins og Caitlin Gregg, samt svenske Maria Rydqvist nævnt med navn, og siden følger placeringerne helt ned til nummer 22 med 'Ikke Norge' i stedet for navnet - svenske Emma Wikén på 16. pladsen undtaget. Første norske kvinde var Heidi Weng på 22. pladsen, og hun tog den norske skuffelse med godt humør.
»Jeg havde dårlige ski i dag. Måske jeg kan skifte, så jeg kan blive svensk. Må jeg det,« sagde hun til den svenske avis Expressen.
Samtidig er det kommet frem, at nordmændene har brugt omkring 70 millioner kroner på smøring de seneste ti år, langt størstedelen er gået til lønninger. Et beløb, som svenskerne også gør sig lystige over efter den norske fiasko, som i høj grad bliver tilskrevet forkert og for dårlig smøring af skiene.
Den svenske jubel skal ses i lyset af en lang årrække, hvor de er blevet kørt langt bagud i sporet af både nordmændene og de norske kvinder. Ikke siden Gunde Svan og Torgny Mogren var store i 80erne og begyndelsen af 90erne, har Sverige for alvor domineret i langrend, og nordmændene har år efter år nydt at tælle medaljer og fremhæve de mange svenske skuffelser sammenlignet med den norske medaljehøst. Så meget desto mere velkomnen er den nuværende svenske succes.
Onsdag var der mere at juble over for svenskerne, som igen kunne præsentere en blå og gul verdensmester. Johan Olsson, der blev verdensmester på 50 km for to år siden, var afsted som den 17. løber, og han udnyttede fuldt ud fordelen af det faste spor. Svenskeren har på grund af sygdom og skader kun løbet et enkelt World Cup-løb i år, men han satte alle konkurrenterne til vægs i 15 km-løbet.
»Det var fantastisk. Det føltes godt hele vejen. Jeg forsøgte bare at holde hovedet koldt,« sagde svenskeren efter den uventede triumf.
Franskmanden Maurice Manificat tog sølv, mens Anders Gløersen reddede den norske ære med en bronzemedalje. Svenske Marcus Hellner blev nummer fire, men nordmændene havde fire mænd inde i top 10. Den norske favorit Petter Northug var helt væk og endte på en 62. plads.
Den enlige danske deltager Martin Møller blev nummer 74.
VM fortsætter torsdag med kvindernes stafet over 4x5 km, mens mændenes stafetløb over 4x10 km løbes om fredagen. Begge dage er der lagt op til nye intense opgør mellem Norge og Sverige. I weekenden gælder det de to lange distancer i klassisk stil, 30 km for kvinderne om lørdagen, mens mændenes 50 km lukker og slukker VM på søndag.
3 gode grunde til at elske langrends-VM
Smøring
De forbereder sig i årevis med benhård træning ude i sporene. Og så kan det hele falde til jorden, når det gælder de mest afgørende konkurrencer på grund af en lille detalje; smøringen af skiene. Gang bliver smøringen fremhævet som årsagen til en uventet fiasko. Således også ved dette VM, hvor norske kvinder var langt væk fra medaljerne på 10 km.
Grønlænderne er de danske stjerner
Det er sjældent, at grønlænderne får voldsomt meget positiv omtale i Danmark. Enten så handler det om problemer på Grønland med misbrug, korruption, indlandsisen, der smelter, eller også er det grønlænderne i Danmark, som også har problemer med overdrevent alkoholiindtag. Udover sangeren Julie Berthelsen er der langt mellem de positive overskrifter om grønlænderne, der heller ikke ligefrem dominerer sportens verden, men langrends-VM er en kærkommen afveksling. Her er det oftest grønlændere, der gør det bedst i de danske farver, og i år er der også størst forventninger til Martin Møller, som stammer fra den nordatlantiske del af rigsfællesskabet.
Marit Bjørgens overarme
Den 34-årige norske jernkvinde er en af de mest vindende skiløbere gennem tiden. 64 kilo ren norsk jentestyrke, som gang på gang er gledet fra de andre skiløbere, når det gjaldt. Foreløbigt er det blevet til seks gange olympisk guld og 12 verdensmesterskaber. Konkurrenter har luftet deres mistanker om ulovlige genveje, men Marit Bjørgen er aldrig blevet afsløret. Men til gengæld er hun fra naturens side udstyret med et par overarme, som de fleste mænd nok ville være en smule misundelige på. Det kan være en del af forklaringen på hendes voldsomme dominans.
