DAGENS LEDER 22/6-2003: Landets regionale statsadvokater svigter fatalt deres opgave med at føre tilsyn med politikredsene.
Det fremgår af et svar, justitsminister Lene Espersen (K) har givet til folketingsmedlem Per Kaalund (S). En række afdelinger i Københavns Politi og Glostrup Politi har ikke fået kontrolbesøg gennem de seneste 10 år. Og kredsene i f.eks. Randers og Hobro har kun haft kontrolbesøg to gange siden 1993.Det er fuldstændig horribelt.
Ikke bare fordi rigsadvokat Henning Fode har fastsat regler om, at statsadvokaterne skal føre tilsyn med hver politikreds hvert andet år.
Regler, der altså brydes systematisk af statsadvokaterne.
Men det er også horribelt, fordi vi kender til katastrofale fejlprioriteringer fra politiets side - nemlig i Frederikssund.
Her fik 688 ubehandlede sager lov til at hobe sig op igennem 1990'erne, fordi politikredsen var optaget af omfattende sager om selskabstømning og skattesvig. Og samtidig brugte tid på sager om ulovlig sommerhusbeboelse.
Én af de ulykkelige konsekvenser af den prioritering var, at en spritbilist, der havde kørt en kvinde ihjel, fik lov at gå fri, fordi sagen blev forældet.
Den skandale blev naturligvis ikke afsløret af en statsadvokats tilsyn. Det kom kun frem, fordi de menige betjentes forbund fik overtalt rigsadvokaten til at se nærmere på sagen.
Konfronteret med denne massive - og givetvis skæbnesvangre - pligtforsømmelse, som fremgår af Lene Espersens svar, er statsadvokaternes eneste forsvar, at tilsynet tager for meget tid og sluger for mange ressourcer. Ressourcer, som statsadvokaterne mener, at de ikke har.
Hvilket hovmod og hvilken ansvarsløs pligtforsømmelse.
Det mindste, man kunne forlange af disse højtplacerede mennesker i anklagemyndigheden, var da, at de uophørligt råbte op om denne ressourcemangel, der hindrer dem i at udføre deres pligter. Både internt og eksternt. Skulle statsadvokaterne ikke umiddelbart kende til det indlysende krav, burde det stå lysende klart efter Tamil-skandalen.
Og skulle disse uophørlige råb ikke føre til den fornødne ændring af ressourceforholdene, er den eneste logiske konsekvens for en ansvarsfuld embedsmand, at man forlader jobbet.
Sådan har reaktionen jo så tydeligvis ikke været. Og statsadvokaterne kan med en vis ret henvise til, at rigsadvokaten må have været fuldstændig klar over forsømmelserne. Så Henning Fode har et forklaringsproblem, der ikke bliver mindre af, at hans reaktion på afsløringen af pligtforsømmelserne blot er, at han nu vil ændre reglerne. Ikke et ondt ord om de statsadvokater, der har svigtet deres opgave.
Den reaktion står i skærende kontrast til B.T.s afdækning af omsorgssvigt på et københavnsk plejehjem. Omsorgssvigtet blev ikke opdaget af de ansvarlige, fordi der ikke blev ført fornødent tilsyn.
I den sag har socialminister Henriette Kjær (K) for længst konkluderet, at kommunen på graverende vis har overtrådt loven, og at der ikke er noget som helst undskyldeligt i lovbruddet. Samtidig er de tre ansvarlig topchefer i kommunen blevet fritaget fra deres job, mens sagen undersøges nærmere.
Den himmelråbende forskel mellem de to sager - og selvgodheden hos rigsadvokaten - taler for sig selv.
Men herudover har Lene Espersen et problem. Justitsministeren kan vel ikke se mildere på regelbrud og pligtforsømmelse end sin socialministerkollega.
