Hvis folk vil sikre sig hundrede procent mod truslen om et terrorangreb med biologiske eller kemiske våben, kommer de for fremtiden til at gå på indkøb iført gummidragt og beskyttelsesmaske.
De uhyggelige giftstoffer vil kunne komme dryssende ned fra himlen som en usynlig dræber uden en chance for, at det bliver opdaget, før det er for sent. Nogle dræber øjeblikkeligt, andre giver en langsom død eller påfører ofrene smertefulde lidelser.I Danmark har truslen om terrorangreb med biologiske eller kemiske våben aldrig eksisteret. Men efter selvmordsangrebene i USA er eksperter og politikere blevet klar over, at fanatiske terrorister er parate til hvad som helst.
De seneste dages afsløringer af terroristernes store interesse for de små amerikanske sprøjtefly har fået selv trygge Danmark op på dupperne. Generalsekretæren for FNs sundhedsorganisation WHO, Gro Harlem Brundtland, opfordrer medlemslandene til at forberede sig på terroraktioner med biologiske og kemiske våben.
Listen over de grufulde våben, man kan frygte bliver taget i brug af terroristerne i den hellige krigs navn, er lang.
Ifølge administrerende direktør på Statens Seruminstitut, Nils Strandberg Pedersen, er der op mod 50 forskellige muligheder.
Øverst på listen over farlige biologiske våben står anthrax, på dansk miltbrand, der både tåler ekstrem varme (fra f.eks. en eksplosion) og solens stråler, hvilket de andre bakterielle våben ikke kan.
Miltbrand danner sporer i luften, som indåndes og sætter sig som bakterier i lungerne, hvor de formerer sig lynhurtigt med en høj dødelighed til følge.
»Symptomerne er en forrygende lungebetændelse. Bakterierne ødelægger lungevævet og bevæger sig så ud i resten af kroppen, blandt andet milten. Den er dødelig, hvis den ikke behandles med antibiotika,« siger stabsdyrlæge i Forsvarets Sundhedstjeneste, oberst Torsten Gregersen.
Da det kan tage op til et par dage at stille diagnosen, er der imidlertid ikke meget håb for de første ofre.
Botulisme - pølseforgiftning - er et andet »populært« biologisk våben. Bakterien danner butoxin, der nedbryder kroppen indefra.
Både miltbrand og botulisme var en del af Saddam Husseins våbenarsenal under Golfkrigen. De blev bare aldrig monteret på Scud-missilerne, fordi amerikanerne truede med atomvåben som gengældelse.
Andre bio-våben er f.eks. brandbylder, pestbakterier, koppevirus, harepest, stafylokok-bakterier, forskellige former for hjernebetændelse, samt dødelige vira som ebola og lassa-feber.
Blandt de kemiske våben er den absolut farligste VX-gas, der dræber øjeblikkeligt ved at lamme centralnervesystemet. Herefter findes der en lang række andre nervegasser, f.eks. sarin, som den japanske Aum Shinrikyo-sekt brugte til terrorangreb i Tokyos undergrundsbane i 1995.
Dertil kommer andre former for giftgasser, cyankalium, sennepsgas samt stoffet aflatoxin, der på sigt giver nyre- og leverkræft.
Effekten af de uhyggelige biologiske og kemiske våben kan være svær at forudsige. Lokale vejr- og vindforhold der, hvor angrebet sættes ind, er altafgørende for udfaldet.
»Et angreb over København ville få katastrofale følger. Jeg kan ikke sætte tal på, men for nogle år siden lavede WHO beregninger af effekten ved et biologisk angreb på Washington, hvor man vurderede, at minimum 500.000 indbyggere ville blive ramt,« oplyser stabsdyrlæge Torsten Gregersen, som mener, der er grund til at tage terrortruslen alvorligt.
»Vi skal have det i baghovedet. Når de kunne gøre, hvad de gjorde i New York, så er de også parate til at bruge biologiske våben. Og hvis de har midlerne til at producere dem og evnerne til at bruge dem, så mener jeg bestemt, at frygten er velbegrundet.«
Den danske regering hastebehandler i øjeblikket et forslag om et nyt beredskab til at imødegå terrorangreb samt biologiske og kemiske katastrofer.
Planen omfatter blandt andet et helt nyt såkaldt klasse-fire-sikkerhedslaboratorium til mindst 50 millioner kroner, hvor personalet skal være iført »rumdragter« - som man kender det fra Hollywood-filmen »Outbreak« med Dustin Hoffman i hovedrollen. Her vil man kunne teste for udbrud af ebola- og lassa-feber, kopper og miltbrand.
»Et nyt sikkerhedslaboratorium vil nedsætte diagnose-tiden væsentligt i tilfælde af et biologisk angreb. I dag ville det tage minimum et par dage at stille en diagnose. Med det nye laboratorium kunne det gøres på en halv dag,« siger Nils Strandberg Pedersen.
