Det påstår et shoppende amerikanske ægtepar. Og nu vil de have erstatning.

Enten er KISS' blodspyttende bassist og sanger Gene Simmons gået fuldstændig amok. Eller også har det amerikanske ægtepar Nathan og Cynthia Manzo en lidt for livlig fantasi.

I hvert fald fastholder ægteparret, at de i et storcenter blev overfaldet af den tårnhøje rocker.

Og nu har de sagsøgt hr. Simmons, der normalt går i seng med piger istedet for at nikke dem skaller.

Ifølge søgsmålet filmede det musikglade par Gene og dennes familie, mens de alle var på indkøb.

Selv siger Gene Simmons, at han bad dem om at gøre deres filmarbejde færdig og så stikke af. Men her stopper hr og fru Manzos version ikke.

De siger nemlig, at Gene ikke alene truede dem på livet. Han nikkede dem også skaller. Og før de slap væk fra den tydeligvis sindsyge rocker, tog KISS-legenden ydermere kvælertag på både mand og kone.

Det interessant ved sagsanlægget er, at Gene "ofre" kun forlanger 25.000 dollar - 125.000 kroner i erstatning.