Sammen med deres gamle ven og producer Brian Eno har Chris Martin og resten af den ærke-britiske gruppe Coldplay lavet sit hidtil bedste album.
Trods sin krydrede titel er ’Mylo Xyloto’ således én stor sprudlende og ligefrem popkaskade mættet med optimisme og kærlighed.
Ifølge Martin kræver Eno konstant mere og mere. Han forlanger forklaring på hver eneste lille musikalsk stilstand, som han hellere ser elimineret. Og som resultat er ’Mylo Xyloto’ et små-genialt værk i konstant bevægelse.
I privaten i London er Chris Martin angiveligt i total harmoni med sin Hollywood-kone Gwyneth Paltrow og deres to børn Apple og Moses. Og denne lykkelige fornemmelse smitter smukt af på musikken, hvor Martin optræder med et sprudlende overskud, man alt for sjældent finder i en musikbranche.
Gruppearbejde
Men Chris Martin er selvfølgelig langtfra alene i Coldplay. Og ’Mylo Xyloto’ er i den grad et gruppearbejde, som enhver skolelærer med hørelsen i orden ville taksere til et klokkeklart 12-tal.
Således sørger guitarist Jonny Buckland for en tonekaskade, der fint stemmer overens med den konfettiregn, der altid spreder fest ved gruppens koncerter.
Bassist Guy Berryman spiller melodiøst og vidtfavnende. Og trommeslager og multimusiker Will Champion leverer et tæt, men aldrig overvældende sonisk netværk, der igen løfter Coldplays musikalske udtryk derop, hvor de færreste kollegaer kan følge med. Bedst er sangene ’Every Teardrop Is a Waterfall’, ’Hurts Like Heaven’ og den brusende duet ’Princess of China’.
På sidstnævnte giver den amerikanske soulstjerne Rihanna Chris Martin et overraskende nærværende modspil. Og sammen tilføjer de uventet fine duetpartnere nye friske farver til hinandens respektive musikpalette.
Pop, ’Mylo Xyloto’, Coldplay
