Den tyske motorsportsboss Doktor Wolfgang Ullrich fra Audi er kommet i ballade, efter han tilsyneladende har fået en af sine kørere til bevidst at køre en konkurrent af banen.

Hændelsen skete søndagens løb i DTM, det tyske standardvognsmesterskab, på Red Bull Ring i Østrig.

Her lå den tyske Audi-kører Timo Scheider i tæt kamp med to Mercedes-biler foran sig, da han over radioen tilsyneladende får en ordre fra Doktor Ullrich om at køre sin nærmeste modstander af banen.

»Timo – skub ham af banen!,« høres Audi-bossen sige over radioen.

Og få sekunder efter ordren har kunnet høres på tv-signalet, kører svenskeren ind i bagenden af den forankørende Mercedes med Robert Wickens bag rattet, der brager ind i sin teamkammerat Pascal Wehrlein. Manøvren betyder, at begge Mercedes'er stryger af banen, mens Audis Timo Scheider smutter forbi dem.

Hændelsen har sidenhen skabt stort raseri i motorsportskredse, hvor blandt andre Mercedes' sportchef Toto Wolff har krævet, at Audi-chefen Ullrich udelukkes fra sporten for bestandigt.

Du kan se hele hændelsen i videoen ovenfor.