13 kilometer ned gennem Tyskland i høj fart. 

Torsdag eftermiddag fik en dansk patruljebil øje på et mistænkeligt køretøj kort før den tyske grænse. 

Politiet mener, at der i bilen sad en gruppe omrejsende kriminelle, som var i gang med at fragte stjålne genstande ud af landet. 

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at politiet er i gang med at efterforske en sag, som netop peger i den retning. 

Føreren af bilen ønskede da heller ikke at stoppe, da politiet bad om det. I stedet forsøgte føreren at stikke af. 

Bilen kørte ned ad motorvejen, over grænsen til Tyskland og fortsatte i høj fart, 13 kilometer ned i Tyskland. 

På det tidspunkt deltog flere danske politikøretøjer i jagten og forsøgte at få det mistænkelige køretøj til at standse. 

Uden held. 

Et sted syd for Flensborg kørte den mistænkelige bil med vilje ind i en af politibilerne. Heldigvis kom ingen noget til – der var udelukkende tale om materiel skade. 

Den mystiske bil fortsatte imidlertid sydpå, og til sidst lykkedes det den at ryste de forfølgende politibiler af sig. 

Derefter overtog tysk politi eftersøgningen.

Herfra er der endnu ikke nyt om, hvad der er sket med det mistænkelige køretøj.