Ifølge en af de personer, der i går blev slæbt væk fra Danske Bank på Rådhuspladsen i Aarhus mistænkt at ville røve banken, var hele aktionen til grin. Han var bare inde for at hæve penge, hævder han

- Det eneste, de fandt på mig, var mit pas og mit hævekort, skulle jeg måske røve banken med det,spørger Mike, der sammen med de to andre sigtede blev løsladt efter endt afhøring hos politiet.

Han forklarer til BT, at politiet - da de løslod ham - oplyste at de ville sende et brev indenfor de nærmeste dage, hvor der ville stå om sigtelsen ville blive frafaldet eller ej.  

LÆS OGSÅ:

Men pressekoordinator hos Østjyllands Politi Mogens Brøndum afviser, at politiet skulle have jokket i spinaten.

Kom I til at tage de forkerte?
- Nej, de er godt nok løsladt efter endt afhøring i går aftes, men sigtelsen opretholdes. Sigtelsen går på forsøg på bankrøveri.

Men er det ikke normalt at gå efter at få varetægtsfængslet folk efter den slags? 
- Jeg har ikke yderligere kommentar til det.