KØB PLUS!

I dårligt selskab: Steen Gude kostede Brian Laudrup formue

Brian og Michael Laudrup lavede begge forretninger med Steen Gude, der nu er anklaget for bedrageri og skattefusk

Det var ikke kun smarte biler og luksusyachter som gik arm i arm med fallenten Steen Gude. Privat omgik han også prominente navne som de to fodboldbrødre Brian Laudrup og Michael Laudrup.

Og Gudes konkurs berørte begge brødres forretningseventyrer. Værst gik det ud over lillebror-Laudrup, som mistede sine aktier efter, Gude gik konkurs, mens Michael mistede en investor.

Den fodboldinteresserede Steen Gude havde Brian Laudrup som nabo på Strandvejen nord for København. Steen Gude, der som dreng også selv var en dygtig fodboldspiller i AB, viste at have langt mere tilfælles end snak over hækken om en læderkugle med sin nabo.

Gude kastede sig ind i selskabet Football Europe A/S, der satsede på at blive førende indenfor fodboldaktiviteter, og hvor Brian Laudrup sammen med sin ven og forretningspartner Lars Høgh i forvejen havde 19 procent af aktierne.

Steen Gude ville pludselig have aktiemajoriteten i selskabet og begyndte at købe sig ind. Han havde fået en afdragsordning for sit aktieopkøb, men afdrag på omkring 8 millioner manglede pludselig i firmaet, da Gudes konglomerat Stones Invest krakkede, fortæller Michael Axelsen, der er grundlægger i virksomheden.

- Vi havde nogle fordringer i nogle selskaber, vi havde købt, men ikke betalt færdigt. Så konkursen betød, at vi ikke kunne betale de sidste rater, og så kunne vi ikke køre længere.

- Steen Gude gik meget frisk ind i det og hjalp os meget i starten. Det er ærgerligt, det ender, som det ender, men nu er vi kommer videre, siger Michael Axelsen. Han har i dag reetableret resterne af firmaet, der nu kører fint igen.

For Brian Laudrup og Lars Høgh betød det, at deres aktier overnight blev værdiløse. Herunder forsvandt de cirka 200.000 kroner, de havde betalt i anpart. Penge der ellers så ud til at have ynglet. Ifølge 2007-regnskabet var der med Steen Gudes ankomst kommet en aktieudvidelse på 500.000 kroner, der var blevet købt til en overpris for cirka 5,4 millioner kroner. Dermed havde Brian Laudrups aktier mangedoblet deres værdi.

LÆS OGSÅ:Gude kostede ham jobbet

LÆS OGSÅ:Her er Steen Gudes vilde luksusliv

Gude lavede også forretning med Brians bror Michael Laudrup.

Steen Gude havde investeret i at købe 23,33 procent af Prevention Care, der forskede i musearme.

I modsætning til Brian Laudrup tabte Michael Laudrups firma ikke direkte penge på Steen Gude konkurs. På den anden side kan Steen Gude som investor ikke længere skyde flere penge i Michael Laudrups firma. I dag er firmaet bare et tomt skuffeselskab og har opgivet at skaffe ny kapital.

LÆS OGSÅ:Hvor er pengene, Gude?

LÆS OGSÅ:Gude var kongen af Strandvejen

Læs også: