Blot to dage efter fundet af den dræbte Maria Møller Christensen i Herning kunne politiet 3. januar brillere med at fremstille en sigtet i grundlovsforhør.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men politiet var aldrig nogensinde sikker på, at Jan Lindholt Mikkelsen rent faktisk havde begået den frygtelige forbrydelse.

- Vi var bestemt ikke sikre. Det var vi aldrig på noget tidspunkt. Vi havde hele tiden forbehold og tænkte på de ting, som vi manglede. Som tingene skred frem, kunne vi se, at første hurdle ville være fristforlængelse af varetægtsfængslingen. Det ville være op ad bakke, fortæller politiinspektør Ole Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi i et interview med B.T.

Efter 19 dages indespærring viste det sig, at Jan Lindholt Mikkelsen var fuldstændig uskyldig, og han blev løsladt.

Hans forsvarer, advokat Morten Wagner, har hele tiden hævdet, at der ikke var skyggen af bevis mod hans klient.

Men efterforskningslederen har aldrig fortrudt, selvom der faldt brænde ned, da det viste sig, at en uskyldig var blevet fængslet.

- Nej, jeg fortryder ikke. Men jeg ærgrer mig over, at han blev bragt i den situation. Det er synd, at han blev ramt. Men det var den situation, som vi stod i dengang.

KØB B.T. I DAG OG LÆS HELE INTERVIEWET MED OLE HENRIKSEN. LÆS BLANDT ANDET HVORFOR POLITIET ANHOLDT JAN LINDHOLT.