Jodie Foster er der normalt ikke meget postyr omkring.

Men nu har »Silence of the Lambs«-stjernen sat sindene i kog.

Ifølge RadarOnline er Foster blevet anmeldt for at have overfaldet en 17-årig.

- Foster overfaldt min søn. Hun skubbede og maste til ham, så han havde kradse- og blå mærker på sin arm, siger drengens far.

Hans 17-årige søn er angiveligt en stor fan af Foster, og blev overfaldet, da han prøvede at tage et foto af hende.

Foster har en anden udlægning af 'overfaldet'.

- Denne fyr var helt sikkert paparazzo. Han havde en stor kamerataske og en 1000mm fotolinse, skriver hun i en pressemeddelelse.