Frank Hvam har netop siddet derhjemme i villaen i Dragør og udfyldt et 25 siders spørgeskema – fra kommunen.

En undersøgelse af københavnernes sundhedstilstand blandt tilfældigt udvalgte borgere.

Så nu ved Hvam, hvem han er. Og hvordan han har det. Uden tøven kan han svare ja til, at han som 46-årig er ’tilfreds med sit liv’.

Spørgeskemaet vender vi tilbage til, for selvom vi gerne vil så langt ind i komikerens hoved som muligt, er han mødt op for at tale om sin og Casper Christensens nye film, ’Dan Dream’, der har premiere i den kommende uge.

Filmen bliver lanceret under slagordet ’fantasterne kommer’. Hvilket også kunne være overskriften på det navnkundige makkerpars vilde karriere gennem to årtier – i front for generation standup. Faktisk er det den første film, som Hvam og Christensen laver sammen, der er ren fiktion. Bortset fra, at ’Dan Dream’ tager udgangspunkt i den virkelige begivenhed med opfinderen Thure Barsøe-Carnfeldts el-bil Whisper, der kørte galt ved præsentationen i Forum i 1983.

Frank Hvam optrådte første gang med Casper Christensen på tv i 1999 i det absurde comedy-show ’Casper og Mandrilaftalen’.

Indtil de to mødtes i tv-studiet – en ombygget garage i Amagers gamle industrikvarter – havde de kun mødt hinanden én gang før.

»Det begyndte som en arbejdsrelation. Og det er altid dét, der har domineret vores makkerskab. Vi kan gudskelov rigtig godt lide hinanden også. Men vi skal være sammen, fordi vi synes, at den anden kan noget. Ellers ender det bare med, at man sidder og drikker rødvin og snakker om gamle dage, og det kommer der ikke noget godt ud af. Det, vi laver, er født i blod, sved og tårer, ikke i joviale krammere og rødvinståger. Og så masser af grin selvfølgelig.«

Smiler sjældent først

Når Frank Hvam afslutter en sætning, er det sjældent, han smiler, selvom ordene kalder på det. Til gengæld er han født med en lille krusning i mundvigen, der gør, at man godt kan komme i tvivl om, hvorvidt han har en ræv bag øret, når han svarer.

Men en af landets morsomste mænd joker forbløffende sjældent. Og aldrig på en påtrængende måde. Den knastørre, underspillede humor er næsten altid pakket ind i en sidebemærkning, eller som et diskret indskud, som han sjældent selv smiler først ad.

Casper Christensen og Frank Hvam har selv skrevet ’Dan Dream’, og spiller, traditionen tro, selv hovedrollerne. Men ellers er det en film, der bryder med stort set alt det, parret har lavet hidtil.

Fra ’Mandrilaftalen’ over ’Langt fra Las Vegas’ til ’Klovn’ på tv og film har de kørt med 140 kilometer i timen, og har gjort en dyd ud af at afsøge grænserne, definere deres egen stil og udfordre det, ’man plejer’.

Både i forhold til deres tid og deres fag.

Forvarslet til ’Klovn’ var tv-serien ’Langt fra Las Vegas’, der blev skabt til Tv2- Zulu, og lavet i 53 afsnit mellem 2001 og 2003.
Forvarslet til ’Klovn’ var tv-serien ’Langt fra Las Vegas’, der blev skabt til Tv2- Zulu, og lavet i 53 afsnit mellem 2001 og 2003. Foto: Scanpix Nordfoto
Vis mere

’Dan Dream’ derimod er en velkendt og klassisk genre inden for showbizz. En vaskeægte folkekomedie.

»Hvis man indimellem kommer til at tænke på Olsen Banden, er det ikke helt forkert. Vi har ladet os inspirere af den tone. Det er også derfor, vi kalder det en folkekomedie. Det er en film, der kan ses af alle, hvilket jo ikke har været gældende for ’Klovn’, som man nok helst vil se alene. ’Dan Dream’ kan man både se med sine forældre og sit afkom,« siger Frank Hvam, der ikke selv viser sine egne drenge hele afsnit af ’Klovn’. Endnu.

»Mine børn, to drenge på fem og otte år, får kun lov at se udvalgte scener. Som f.eks. når far skider i en kattebakke. Det morer dem,« siger Frank Hvam, der godt vil tale om sine børn, men deres navne beholder han for sig selv.

»Det er dét lille figenblad, jeg har tilbage,« siger manden, der gennem årene har været særdeles gavmild i forhold til at udstille sig selv, sine fejl og mangler på godt og ondt. I særdeleshed over seks sæsoners ’Klovn’ på Tv2, hvor han har spillet ’Frank Hvam’ med enorm succes. Dog pakket ind i fiktion. I sidste måned annoncerede makkerparret, at de to klovne får comeback på tv. Efter otte års ventetid vil en syvende sæson blive indspillet i år og være klar til tv-premiere i 2018.

Nænsom flytning

Når snakken falder på det private, er det ingen hemmelighed, at hustruen hedder Anja Farsig og arbejder som filmklipper, at de har været sammen i 15 år, og at parret fornylig flyttede til Dragør, hvor de har købt en pænt, stor villa på det man kan karakterisere som Amagers solkyst.

»Det er en dejlig by, vi er glade for at bo der,« siger Frank Hvam og holder en god, jysk pause, hvilket er klogt at lade ham gøre.

»Det er, det man gør i vores alder. Der er ligesom tre knapper man kan skrue på: Man kan blive skilt, skifte job eller flytte.«

Igen holder han en pause. Ikke som en dramatisk understregning. Men bare lige for at tænke sig om, så ordene sidder rigtigt:

»Vi har så valgt at flytte. Det, synes vi trods alt, er det mest nænsomme...Da jeg er glad for mit job, kan det ikke blive det. Så er der skilsmissen tilbage, eller vi kan flytte lidt rundt,« siger Frank Hvam, der i nogle år har ’bakset lidt’ med tabet af sin ungdom og uafhængighed, i rollen som ægtemand og far.

»Det har nogle omkostninger at være familiefar, når man er i fyrrerne. For det er først dér, man lærer at forstå begrebet tid. Vi er her i et begrænset tidsrum, og selvom man altid har vidst det, har det været ret abstrakt. Først i fyrrerne er jeg begyndt at forstå det for alvor, og det skal jeg lige bakse lidt med,« siger han om en af sine midaldrende erkendelser. At livet slutter en dag.

»Samtidig er det sådan, at når man har små børn og kone, så føler man sig i en fastlåst situation, hvor man ikke kan vælge på samme måde, som da man var mere uafhængig i sine unge år. Samtidig med at man er meget mere fastlåst, går det op for én, at éns tid er begrænset. Det kan godt skabe nogle klaustrofobiske situationer,« siger han og svarer prompte og uden tøven på spørgsmålet om, hvad hans hustru siger, når han beklager sig over ’den fastlåste situation’:

»Hun siger: ’Hold din kæft’. Og det er sådan set det bedste, éns kone kan sige til én. For situationen er, som den er, og det kan ikke løses, at vi på et tidspunkt skal herfra, og at vi på et tidspunkt føler os fastlåst. Der er ikke noget at gøre ved det. Det skal bare stås igennem. Jo mere man snakker om det, des mere ondt får man af sig selv. Jo mere piller man sig selv i navlen, des mere syg bliver man. Nej, det er bare at bide tænderne sammen. Så hendes bedste råd har helt sikkert været: ’Hold din kæft’.Hvis hun endelig går ind i diskussionen, stiller hun modspørgsmålet: ’Hvordan tror du, jeg har det?’ Så er den jo lukket dér, for jeg kan da godt se, at hun ikke har det lettere, end jeg har. Hun er lige så fastlåst, som jeg er. Og hun er af den overbevisning, at det ikke bliver bedre af, at hun sidder sammen med en voksen mand, der hyler over det.«

Frank Hvam og Casper Christensen får prisen for ’Årets Danske Film’ ved Zulu Awards 2011. ’Klovn’-filmene var enorme publikumssucceser og bedst sælgende danske film i 2010 og 2015.
Frank Hvam og Casper Christensen får prisen for ’Årets Danske Film’ ved Zulu Awards 2011. ’Klovn’-filmene var enorme publikumssucceser og bedst sælgende danske film i 2010 og 2015. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Sidder i saksen

Synes din hustru, at du er sjov?

»Ja, det tror jeg egentlig. Nu har vi været sammen i 15 år, så en eller anden form for underholdning får hun vel ud af mig.«

Han trækker drillende på smilebåndet og fortsætter:

»Hun har i hvert fald humoristisk sans, om det falder ud til fordel for mig, kan jeg ikke rigtigt gennemskue. Men mon ikke hun synes, at der er nogle muntre øjeblikke i vores liv. Jeg forsøger i hvert fald meget at få både vores børn og min kone til at grine. Det gør jeg. Drengene synes stadig, at far er sjov, men jeg er meget spændt på, hvornår der kommer et skift, hvor de begynder at synes, at jeg er gammel at høre på. Eller pinlig. Det kommer helt sikkert. Men lige nu er jeg pinlig på den sjove måde,« siger Frank Hvam, der tror, at han endelig har fundet sig til rette med rollen som familiefar:

»Jeg er blevet 46 år, og er begyndt at se en masse kvaliteter i det. Børnene bliver jo større, og så bliver de til mennesker, og man begynder at få noget igen. Det hjælper gevaldigt på det. Når de er helt små, fungerer regnestykket sådan, at far fylder utrolig meget energi ind i ligningen – og får minus ud. Men nu får jeg noget igen, og det er rigtig sjovt at præge sådan nogle unger og se, hvordan de udvikler sig. Faktisk er det så sjovt og tidskrævende, at det muligvis allerede har kostet mig et stort, fedt, lukrativt standupshow. Men hellere dét end at lave to ekstra projekter, og så blive ringet op på sine gamle dage af et rasende bittert barn, der er blevet stofmisbruger.«

Slået hjem

Frank Hvam kan ikke lade være med at smile en lille smule, da han kommer i tanker om, at han kan drille Casper Christensen lidt, hvis han fortsætter tankerækken:

»Der er nogle år, hvor børnene er små, hvor man altså er nødt til at bruge tiden på dem. Når de så bliver lidt større, kan man måske give den gas igen. Det er det, Casper har haft glæde af et godt stykke tid, fordi han har haft store børn. Men nu har han så lige tacklet sig selv ved igen at få en lille ny. Han har slået sig selv tilbage til nul, har han. Nu sidder han i saksen.«

Han smiler med hele pokerfjæset. Og griner – oven i købet.

Den personlige pris

Har du været lidt for selvoptaget?

»Ja. Jeg har været lidt for meget oppe i min egen bagdel. Og er det til dels stadig. På den anden side har jeg aldrig hørt om nogen, der har lavet rigtig gode ting, som ikke har betalt en personlig pris i forhold til deres familie og venner. I de hårde, gode Klovn-år lavede vi jo ikke andet end det fra morgen til aften. Det lyder måske utroligt, for det ser så hyggeligt og let ud, når man ser det på tv, men der er bare rigtig mange arbejdstimer i det. Vi lavede seks sæsoner på fem år. Så kalenderen var fyldt, og der var ikke tid til at kræse specielt meget om de mennesker, man elskede i den en periode.«

Frygter du, at din kreativitet bliver kastreret, som familiefar?

»Man kan aktivt modarbejde det og prøve at blive ved med at være relevant og komme med ny energi. Men man mister helt sikkert noget af sin kant. Uanset hvilket liv man lever, kan det ikke undgås, at man bliver en smule mere konventionel og lidt mere ufarlig med årene. Den galskab man har, når man er ung og kommer piskende ind fra højre fuldstændig respektløst, det kan man kun gøre én gang ... når man er ung. Så kan man spille på en anden streng og lade håndværket tage over, når man kommer lidt op i alderen. Selvom de historier, man har, måske er blevet kedeligere, bliver man dygtigere og dygtigere til at fortælle dem.«

Han griner skævt ad sin selverkendelse.

»Galskaben fortager sig med årene, også selvom man kæmper imod.«

Hvadenten du er journalist, komiker eller tømrer, er håndværket en stor del af det. Det skal man være glad for, når man bliver ældre. For det er dér, man har et forspring fremfor de unge,« siger Frank Hvam, der ikke har oplevet en fiasko, siden han brød igennem.

Siden ’Mandrilaftalen’ er grafen på hans karriere konstant gået i den rigtige retning. Særligt de to ’Klovn’-spillefilm fra 2010 og 2015 var mega-hit som de respektive års største danske publikumssucceser i biograferne.

»Lige nu går det meget godt, og det er gået godt i en del år. Der er en god stemning omkring det, jeg har lavet. Det er også dejligt for ungerne. Men jeg har fortalt dem, at der kan komme en dag, hvor folk faktisk ikke synes, at far er så fed længere. Det kan ikke altid være nemt at være børn af showbiz-folk, for det går op og ned. Det gælder for selv de største. Jeg kan huske i begyndelsen af 90erne, hvor ingen gad se en Kim Larsen-koncert, han måtte endda aflyse flere steder. Det er helt vildt, at selv en mand, der er så talentfuld og dygtig, skal ned at vende. Så jeg prøver at opdrage dem til, at vi ikke skal være alt for afhængige af, hvad andre mennesker mener.«

Komedieserien og de to spillefilm ’Klovn’ er definitionen på samarbejdet mellem Frank Hvam og Casper Christensen. Her afbryder Frank Thomas Helmig på Skanderborg Festival i en af de mange pinlige scener fra 'Klovn - The Movie'.
Komedieserien og de to spillefilm ’Klovn’ er definitionen på samarbejdet mellem Frank Hvam og Casper Christensen. Her afbryder Frank Thomas Helmig på Skanderborg Festival i en af de mange pinlige scener fra 'Klovn - The Movie'. Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Vis mere

Han lærer sønnerne, at det er dejligt, når det går godt, men måske går det mindre godt på et andet tidspunkt. Men han har skånet dem for Kim Larsen-historien indtil videre. Og historierne om, hvordan det er gået mange andre komikere i tidens løb, der er døde af druk eller endt i fiasko og glemsel.

»Der er ingen grund til at male fanden på væggen, men jeg prøver at lade være med at hænge familiens succes for meget op på min egen succes,« siger han, og har svært ved at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han anser sig selv for at være en succesfuld familiefar.

»Det har jeg ingen idé om. Det må mine børn afgøre, når de skriver en erindringsbog engang. Så må man bare håbe, at den ikke bliver alt for bitter,« siger han gravalvorligt med den der lille krusning i mundvigen.

»Jeg gør, hvad jeg evner og kan. Men jeg ved ikke helt præcist, hvad der kræves. Det er muligt, at jeg opdrager mine unger lidt for afslappet, for jeg har ikke rigtigt nogen pædagogiske principper, og det er muligt, at det rammer mig i nakken på et tidspunkt. Jeg humør-opdrager. Når jeg er i dårligt humør, må de ingenting, når jeg er i godt humør, må de alt. Der er sikkert nogle, der vil sige, at det er umuligt for børn, at navigere i det kaos. Men jeg har det sådan, at de må lære at stikke en finger i jorden. Er far-bjørn i hopla eller er han muggen.«

Når seximpulsen udebliver

Er det det samme med din hustru?

»At når jeg er i godt humør, må hun alt, og når jeg ikke er, må hun ingenting?«

Han griner højt, men svarer helt alvorligt:

»Jeg har egentlig aldrig ladet mit humør influere på mit sexliv. Jeg kan godt gennemføre et samleje, selv når jeg er i meget dårligt humør. Jeg ved ikke hvorfor. Det er som om, det er to forskellige ting. Men jeg ved ikke, om det bliver ved med at være sådan. Jeg venter hvert øjeblik på, at alderen begynder at undergrave min libido. At jeg holder op med at få impulsen. Altså sex-impulsen. At jeg en dag slår øjnene op og hellere vil gå en dejlig tur langs stranden.«

Han er spændt på, hvad der sker, når det seksuelle fyr brænder ud, den dag de seksuelle impulser udebliver.

»Gider man så overhovedet anstrenge sig med noget. Altså forsvinder den kreative energi, når den seksuelle energi forsvinder? Det finder vi ud af. Om der kommer en dag, hvor jeg hellere vil sidde i en lænestol og spise kage, end jeg vil knalde og skrive. Vi får se.«

Både Casper Christensen og Frank Hvam er et andet sted, end da de begyndte med at lave ’Klovn’ i 2005.

»Vi er blevet ældre på alle ledder og kanter, og det er nok gået lidt ud over vores seksuelle kampkraft, at andre ting er begyndt at fylde mere. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se nye afsnit af ’Klovn’, hvor vi løber med tungen ud af munden efter unge piger, eller køre nøgne på en motorcykel. Medmindre det er fordi, vi har glemt, hvor vi har lagt vores badetøj. Altså, at det er hukommelsen, der spiller os et puds.«

Frank Hvam glæder sig til at komme i gang.

Sidst de to indspilledetv-serien var han en mand uden børn i slutningen af 30erne. Nu er han en midaldrende familiefar i midten af 40erne. Udvalgt blandt tilfældige borgere i kommunen til at deltage i den dér sundhedsundersøgelse, der bringer os tilbage til det første spørgsmål:

Er du tilfreds med dit liv?

»Ja. I det her digre spørgeskema på op mod 25 sider kunne jeg bl.a. konstatere, at jeg ikke lever helt så sundt, som jeg burde. Jeg drikker lidt for meget, og spiser lidt for meget, men dét er jeg sådan set godt tilfreds me. Og jeg vil ikke have hjælp til at ændre det. Der var også den slags spørgsmål, om jeg har folk i min omgangskreds, der vil hjælpe mig, hvis jeg begynder at drikke for meget, eller spiser for usundt. Altså: ’Er der nogen i min omgangskreds, der vil hjælpe, hvis jeg kom i vanskeligheder. Det er der, kunne jeg konkludere efter at have udfyldt det hele. Så ja, helt overordnet er jeg tilfreds med mit liv – og vil godt sige tak til min omgangskreds.«