En glitrende diamantring på Kate Hudsons venstre hånd har sat gang i en styrtsø af rygter. Flere amerikanske sladdermedier vil vide, at skuespillerinden har forlovet sig med sin kæreste Alex Rodriguez kaldet A-Rod.

Parret fandt sammen i november sidste år og har siden været nærmest uadskillelige. Hudson flyttede fornylig sammen med baseballstjernen og de skal nu være på vej mod alteret.

Ifølge frokostavisen New York Daily News viste Goldie Hawns datter sig første gang offentligt med den store diamantring mandag aften.

Både Hudson og Rodriguez har været gift før. Hun er skilt fra Black Crowes-forsangeren Chris Robinson og hendes kæreste ligger i skilsmisse med hustruen Cynthia Rodriguez.

Nyhedsbureauet WENN har forgæves forsøgt at indhente en kommentar hos de to hovedpersoners talsmænd.