Anden halvdel af Formel 1-VM 2017 indledes i dag med Ungarns Grand Prix på Hungaroring. Kun ét sølle point skiller Sebastian Vettel (Ferrari) og Lewis Hamilton (Mercedes) i toppen af VM-tabellen, og der er lagt op til en nervepirrende duel om verdensmesterskabet.
Så langt så godt. Bortset fra, at det altså ikke er helt så godt, som det burde være.
Vettel og Hamilton er to fantastiske racerkørere – så længe de sidder i bilen med visiret slået ned og uden radiokontakt til omverdenen. I andre situationer – over pit-radioen eller uden for bilen – har de begge dummet sig så mange gange i år, at jeg lige nu ærligt talt ikke synes, de vil være værdige verdensmestre i 2017. Deres opførsel viser, at de ikke har respekt for den sport, der har gjort dem til multimillionærer.
Hårde ord? Jeps – men jeg synes, de er berettigede. Vettel og Hamilton begyndte sæsonen med en række gode, clean kampe, og de udtalte sig begejstrede om hinandens kørestil. I foråret var der ingen grænser for, hvor højt de respekterede hinanden, men da det efterhånden blev klart, at VM-kampen efter alt at dømme ville blive et internt anliggende mellem de to, forsvandt respekten med 300 km/t.
Krigen begyndte for alvor i Aserbajdsjans Grand Prix i Baku i slutningen af juni. Lewis Hamilton førte løbet med Vettel på andenpladsen, og under en safetycar-periode var det englænderen, der skulle styre tempoet i feltet. Det var et kritisk tidspunkt i løbet, og Hamilton satsede naturligvis helt legitimt på at genopbygge det forspring, han havde mistet bag safetycar´en. Når løbet atter blev givet fri, ville han overraske Vettel med en pludselig acceleration, og Hamilton trak derfor tempoet i feltet langt ned. Så langt ned, at Vettel, der naturligvis sluttede så tæt op bag Hamilton som muligt, ramlede op i Hamiltons Mercedes.
Vettel beskyldte efterfølgende Hamilton for bevidst at have bremset for at genere tyskeren. En efterfølgende analyse af onboard-computeren i Hamiltons bil viste, at han ikke havde ’bremse-testet’ Vettel. Men jeg er ikke i tvivl om, at Vettel alligevel gik i en fælde sat op af Hamilton (bare man slipper gassen i en F1-racer vil downforce/vindmodstand give en voldsom deceleration – naturligvis afhængig af hastigheden).
Selvom det var ham, der havde påkørt Hamilton, blev Vettel i hvert fald så rasende over episoden, at han efterfølgende kørte op på siden af englænderen, gestikulerede vildt til ham – og ramte for anden gang indenfor et par sekunder Mercedes-bilen. Den slags road rage er naturligvis strengt forbudt i Formel 1 – også selvom bilerne som i Baku kun kørte 30-40 km/t. Det var en opførsel, der ikke var en firedobbelt verdensmester værdig, og Vettel fik da også en 10 sekunders straf for forseelsen. Og blev efterfølgende indkaldt til skideballe hos FIAs præsident, der går meget op i trafiksikkerhed på offentlige veje. Efterfølgende var der mange, der mente, at Vettels straf var alt for mild.
Hvis man tager bilernes hastighed ved sammenstødet i betragtning, synes jeg egentlig, den var rimelig. Og snakken om, at Ferrari-kørere straffes for mildt, vil sikkert fortsætte i mange år – i hvert fald så længe Jean Todt (tidligere Ferrari-teamchef) og FOMs sportchef Ross Brawn (tidligere teknisk chef for Ferrari) står i spidsen for sporten. Men som sagt. Jeg synes, den var o.k. – for Vettels sammenstød var altså ikke så farligt.
I Østrig 14 dage senere startede Vettel i første række sammen med Hamiltons Mercedes-makker Valtteri Bottas. Finnen lavede en fantastisk start, og feltet var ikke kommet ret langt rundt på første omgang, inden Vettel højlydt beskyldte Bottas for tyvstart. Han fremturede også på pressekonferencen efter løbet, og til sidste måtte FIA – igen – på banen: En analyse viste, at Bottas’ start var næsten umenneskelig god, men på den rigtige side af reglementets tolerancer.
FIAs Formel 1-reglement er et digert værk, og det indeholder også en paragraf om at bringe sporten i miskredit. Den synes jeg godt kunne finde anvendelse på Vettels usportslige fremturen om en tyvstart, der ikke fandtes.
Og Lewis Hamilton blev pludselig helligere end paven i dagene efter, Vettel var ramlet ind i ham i Aserbajdsjan. Der var ingen grænser for, hvor forkastelig Vettels manøvre – med anslået 30-40 km/t – var. Det synspunkt må man naturligvis gerne have, men det lyder dobbeltmoralsk, når det kommer fra en fyr med den måske mest aggressive kørestil i F1. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg de sidste tre år har set Hamilton komme ned mod første sving side om side med sin daværende Mercedes-makker Nico Rosberg. Og efterladt tyskeren med et meget kedelig tvalg: Et sammenstød – eller en andenplads.
På den baggrund synes jeg, det er fair at kalde Hamilton dobbeltmoralsk. Man kan også spørge Kevin Magnussen, om Lewis Hamiltons opførsel ude banen. ’Han kommer altid i vejen’ er konklusionen her i Ungarn fra danskeren.
Og så var der den store PR-event for Formel 1 i London City i ugen op til det britiske grandprix. 19 kørere mødte op – den eneste, der ikke kom, var Lewis Hamilton, der ellers altid fortæller, hvor meget han elsker sine fans.
Ikke underligt så buhede hans (ikke længere helt så loyale) fans, hver gang hans navn blev nævnt over højtaleranlægget. Forestil jer Kevin Magnussen være den eneste kører, der ikke møder op ved et lignende arrangement op til Danmark Grand Prix i 2020. Eller Max Verstappen, hvis det foregik i Holland.
’Jeg var blevet skudt,’ konstaterede Verstappen tørt.
Valtteri Bottas har blot vundet to løb i 2017, men ligger efter en uhyre stabil sæson nu blot henholdsvis 23 og 22 point efter Vettel og Hamilton. Hvis Vettel og Hamilton ramler sammen på Hungaroring og udgår, og Bottas vinder, fører finnen faktisk VM.
På mange måder håber jeg, Valtteri Bottas bliver verdensmester. Finnen har – trods mere eller mindre diskrete teamordrer – været på podiet en gang mere end Hamilton og samme antal gange som Vettel. O.k. - han har ikke kørt helt så stærkt som Vettel og Hamilton, men han har heller ikke dummet sig i samme tempo.
