Premier Leagues topscorer har foreløbigt lavet 18 mål denne sæson, og senest pillede han pynten af Liverpool med to scoringer. Men tager man kontrolleren i hånden og vælger Leicester i det populære spil FIFA 16, så står angriberens vurdering ikke mål med hans evner.

Og da Leicester-spillerne på et pressemøde skulle stå med store kort af dem selv, hvorpå der var skrevet deres gamle FIFA-ratings, gjorde Jamie Vardy noget overraskende. Han bøjede lidt tilbage i ryggen og svingede panden gennem det overdimensionerede FIFA-kort, hvorpå han kun havde en gennemsnitlig vurdering på 71. 

The Telegraph skriver, at Jamie Vardy er en af de spillere, der har forbedret sig mest i den nye midtsæson opdatering i FIFA, hvor han er gået fra 71 til 75. Derved kan han nok se frem til at blive benyttet meget mere på skærmen, og da han har 92 i hurtighed, så kommer han til at være en evig trussel mod dem, der tør tage en FIFA-kamp op mod en af fodboldverdenens største overraskelser.