Det er ikke meningen, at lysten til træning og til at forbedre sig skal forsvinde, når man kun er i starten af 20’erne, som det skete for Simon Kjær.
Det var alt for tidligt.
Det er ikke meningen, at lysten til træning og til at forbedre sig skal forsvinde, når man kun er i starten af 20’erne. Alt for tidligt. For ville selve identiteten som fodboldspiller opbygget gennem et helt liv så ikke blot været et hylster uden ånd og sjæl?
Simon Kjærs hylster var langsomt ved at blive tømt i Wolfsburg efter en periode med sportslig kaos, derefter en udlejning til Roma og siden endnu en periode i Wolfsburg, hvor træning blev en pligt uden indflydelse på spilletid i kampene.
- Da jeg kom tilbage til Wolfsburg fra Roma i sommer, kunne jeg hurtigt se, at det ikke var her, jeg ville få chancen, men det lykkedes desværre ikke at komme væk, siger Simon Kjær, der herefter trådte ind i et mentalt minefelt.
- Når man træner uge efter uge i klubben, og man ikke får chancen, så forsvinder gejsten og træningslysten også. I den periode, lige efter sommerferien, holdt landskampene mig oppe. De var fantastisk vigtige for mig, de holdt mig oprejst og kørende og ikke mindst min træningsgejst oppe, siger han og fortsætter:
- Det var vigtigt, at Morten havde tillid til mig, når jeg ikke havde det på klubholdet. Det var dét, der holdt min selvtillid, gejst og lyst oppe. Min selvtillid har aldrig været helt nede, men lysten til at træne og viljen til hver eneste dag at blive bedre fik et knæk. Der var jo perioder, hvor jeg trænede i månedsvis uden at spille. Hvis der ikke havde været landskampe, tror jeg ikke, jeg havde været på det niveau, jeg er på nu, siger Kjær.
Et niveau, der i øjeblikket rammer toppen. Han har aldrig været bedre i sin tid i Wolfsburg. Tre gange på Ugens Hold i Kicker, fast spilletid under den nye træner og en sjælden scoring søndag. Og hermed ender bevisførelsen for Kjær.
- Det har været godt at bevise over for alle, at jeg godt kan det her. Jeg selv har aldrig været i tvivl om, at jeg godt kunne være med i tysk fodbold. Jeg har aldrig været bedre i min Wolfsburg-tid, end jeg er nu, og det er jeg glad for, det er vildt positivt, for jeg får en masse tillid fra træneren, og jeg forsøger hele tiden at bygge på, siger Kjær.
Rollefordelingen har ellers været klar, når de danske medier og Simon Kjær selv har skullet tegne scenariet i Wolfsburg: Den tidligere manager Felix Magath som old school skurk og Simon Kjær som et offer, hadet af Magath, som nægtede danskeren tillid og spilletid.
Men Simon Kjær kan efterfølgende godt viske de skarpe karikaturer ud og nuancere billedet.
- Selvfølgelig kigger jeg også indad. Jeg har også fejlet. Jeg kan se mange ting, jeg kunne have gjort anderledes og ændret, især i den første periode jeg var her, siger han og uddyber:
- Problemet det første år var, at jeg ikke tilpassede mig nok til tingene. Det, har jeg fundet ud af nu, er nødvendigt. Det var svært, da jeg kom herop, og jeg var for ung. I Palermo var jeg bare en ung knægt, der bare nød livet, og det hele kørte, siger Kjær, der skulle bruge de næste to år til at finde sig selv - til at modnes.
- Hvis jeg nu var kommet til et hold, der havde fungeret, og jeg selv ikke havde fungeret så godt, havde det nok ikke gjort nogen forskel, og jeg havde stille og roligt kunnet spille mig varm. Men vi røg ind i en meget skidt sæson med store problemer og tre trænere på kort tid, så det var meget op ad bakke for holdet og for mig. Det fungerede slet ikke. Min selvtillid blev banket ned, og vi reddede os først i sidste runde.
- Det var et meget hårdt år, men lærerigt. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg kom hertil, for dét, jeg lærte det år, er noget, jeg vil kunne bruge resten af min karriere. Jeg havde helt sikkert helst været det foruden, men hvis jeg skulle vælge igen, havde jeg gjort det samme. Det år, jeg har haft her, og dét, jeg havde i Rom, er to meget vigtige år i min karriere. To år, hvor jeg har skullet finde mig selv, siger Kjær.
Og dermed blev hylsteret, der indeholder fodboldspilleren Simon Kjær langsomt fyldt op igen. Tiden med Magath har været en nødvendig tid for, at den 23-årige forsvarer kunne blive voksen i en kynisk og til tider hård fodboldverden.
- Jeg var ikke enig i den måde, tingene blev gjort på, da jeg kom til Rom, og i den periode, jeg havde efter sommerferien. Men jeg har ikke lyst til at starte en krig omkring Magath. Han er et overstået kapitel for mig, og han skal aldrig være min træner mere, siger Kjær, der på trods af sin succes gerne var skiftet til Roma i sommer.
- Jeg var glad for at være i Roma, og jeg havde håbet på at blive der, det ændrer den nuværende gode periode ikke på. Indtil for seks-syv uger siden ville jeg have givet hvad som helst for, at Roma-skiftet var blevet til noget. Nu er situationen en anden, jeg har det godt her, men det ville jeg også have haft i Roma, siger han og håber på igen at forsøge sig i Italien.
- Jeg kan godt lide den tyske stil og føler, jeg kan udvikle mig meget her. Men Italien er et sted, jeg ved, jeg fungerer, og et sted, hvor jeg ved, jeg har det godt. Landet, kulturen og livet dernede passer fint til mig, så jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg har spillet i en italiensk klub, siger Kjær, der har kontraktudløb om halvandet år.
Med den nyfundne spillelyst har han ikke travlt, og et eventuelt skifte til vinter kommer an på, hvem Wolfsburg ansætter som manager i stedet for den midlertidige træner, klubben har nu.
- Lige nu spiller jeg og har det godt. Jeg venter til, at Wolfsburg kommer til os, hvis der skal snakkes kontrakt eller skifte. Jeg har halvandet år endnu og har ingen problemer i at blive her tiden ud. Jeg føler, jeg har tilpasset mig den tyske spillestil, men jeg kan sagtens blive bedre og udvikle mig mere her. Jeg spiller i en af de bedste ligaer i verden, så jeg har ikke travlt med noget lige nu.
