»Kollegiet« ligger pænt over gennemsnittet i det danske gyserlandskab.
Et kuld helt friske filmkræfter bag en helt ung instruktør fra Super 16-uddannelsen rammer deres indirekte asiatisk inspirerede gyser rent. »Kollegiet« bliver ikke kun et hit på landets kollegier, hvor målgruppen bor, for det er den ganske enkelt for god til.Neel Rønholt spiller Katrine, der flytter på kollegium. Hun er ikke i stand til at krydse benene, da stedets Dario-dreng (Jon Lange) bliver nærgående, men til gengæld har hun ben i næsen.
Sanne (Julie R. Ølgaard) og Lena (Mira Wanting), der styrer gangen benhårdt, skal ikke komme for godt i gang. Selv den mystiske pige, der går igen, skal vare sig for Katrine.
Instruktør Barnewitz er ingen studenterjoke, for »Kollegiet« placerer sig pænt over gennemsnittet i det danske gyserlandskab. Langt bedre end »Mørkeleg« og »Sidste time« og stilmæssigt mere interessant end »Cecilie«.
Der er stadig et godt stykke op til suveræne »Nattevagten«, men det er heller ingen skam at ligge på linie med effektive »Midsommer«, hvor Lange og Ølgaard også var med.
Rygradsrislende
De fleste drenge og piger, der læser videre, er noget mindre onde end slænget i »Kollegiet«, men lad gå med det. Lad også gå, at filmen mangler et overordnet drive, og at der diskes op med for meget fortænkt vås om spejle til slut. Nøglen til gyset i »Kollegiet« ligger i filmens enkeltscener.
For hvert nyt værelse, Barnewitz besøger på sin rygradsrislende tour de chambre, giver han os et sikkert sug i maven. Ikke ved at råbe »bøh« og sende en ketchupstråle op på væggen, men ved at have sikker flair for, hvor det snigende spøgelse skal stå i billedrammen for at give gåsehud.
