Michael Caines stilfærdige underspil i "Harry Brown" er mesterligt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>AF BIRGITTE GRUE

I ”Harry Brown” spiller Michael Caine en sej gammel fyr, der får nok. Figuren ligger et sted mellem Bronsons i den gamle ”Death Wish” og Clint Eastwoods nye i ” Gran Torino”. Og det er ment som en anbefaling!

Caines stilfærdige underspil er mesterligt. Som gamle Harry er han en mand af få ord – men hver rynke taler. Der er en sørgmodig værdighed i Caines spil – understreget af hans stærke, slidte ansigt.

Som Harry Brown er han en sagtmodig, pensioneret militærmand, der bor i et trøstesløst socialt boligbyggeri et sted i England. Harrys kone ligger for døden – som han kommer for sent til, fordi han ikke tør afkorte turen til hospitalet ved at stikke under motorvejen i den vejtunnel, hvor kvarterets bøller holder til. Eneste lyspunkter i Harrys triste liv er nu at sludre og spille skak med vennen Leonard, (David Bradley). Bøllerne terroriserer ham, og da han mander sig op og prøver at gi’ igen, mishandler og dræber de ham.

Så er det, at Harry bliver vred! Også fordi politiet er helt magtesløst. Han rykker ud som en-mands hær i krig mod de unge, kriminelle.

I filmens bedste scene opsøger han en narko-handler (fremragende vind-og-skæv spillet af Sean Harris) for at købe en pistol. En narkoman pige ligger halvt bevidstløs på en sofa. Situationen er prekær…det er op til Harry at redde pigens liv. Og det gør han - ikke ved at bruge vold men ved at være snedig og bruge al sin indsigt og erfaring. Harry er cool! Og det bliver han ved at være - selv om filmen ikke gør.

For efter den stærke og afdæmpede start hopper kæden a’: filmen går i splatter-vold og ikke engang Michael Caines mesterlige, neddæmpede spil kan redde den. Alligevel er den værd at se, for Michael Caine er en vidunderlig skuespiller. Og han bliver bare bedre og bedre - også fordi han aldrig er bange for at være sin alder. Caine er så særlig, fordi han aldrig overspiller.

Han ER sin figur, her en gammel mand i en gammel krop – men en brugbar gammel krop!