Der er fortsat mange unge på, der har problemer med at få en læreplads, skriver Byggeriets Dagblad Licitationen. Hele 2.365 unge indenfor byggeuddannelserne står uden praktikpladser, viser Børne- og Undervisningsministeriets nye tal for november 2011,

Fra oktober til november stillede omkring 400 nye personer sig op i køen til praktikpladser, og det er en stigning på 20 procent,

- Jeg kan ikke give nogen god forklaring på den pludselige stigning i antallet af praktikpladssøgende fra oktober til november. Men det store antal i køen samt det, at der er tale om stort set status quo med hensyn til indgåede uddannelsesaftaler understreger, at krisen fortsat har godt fat i branchen, og at mange virksomheder ikke tør ansætte lærlinge, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, til Licitationen.

I 2001 har der konstant været mellem 1.500 og 2.000 personer, der manglede en praktikplads. I november 2010 lå tallet på 1.508 personer.

Dansk Byggeri opfordrer derfor landets kommuner til at indgå en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri for at sikre flere lærepladser. Ser man på alle erhvervsuddannelser, står 9.800 unge uden praktikplads.

BNB