Med en forestående reform af EUs Dublin-system kan Danmark blive tvunget til at vælge mellem et reformeret Dublin-system med et asylkvotesystem, som regeringen afviser, eller at stå helt uden for Dublin-samarbejdet, hvilket potentielt kan gøre Danmark til en asylmagnet. Stor modstand i mange EU-lande mod forandringerne kan dog »redde« Danmark ud af dilemmaet.
BRUXELLES: Samtidig med at EU er begyndt at sende de første migranter retur til Tyrkiet som led i en omdiskuteret aftale, barsler EU-Kommissionen med et nyt kontroversielt udspil i håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen. Onsdag præsenterer EU-Kommissionen således en række reformmuligheder af det såkaldte Dublin-system, der skal sikre en mere fair fordeling af asylansøgere mellem EU-landene. Og Dublin-reformen kan sætte den danske regering i et vanskeligt dilemma.
EU-Kommissionen lægger nemlig op til reformer, der alle indeholder en form for fordelingssystem for asylansøgere mellem EU-landene. Den danske regering kan dermed blive tvunget til at vælge mellem at blive i et revideret Dublin-samarbejde med en slags asylkvotesystem, som regeringen allerede har afvist, eller at stå helt udenfor.
Det er et stort dilemma, fordi Dublin-samarbejdet giver mulighed for at sende et betydeligt antal asylansøgere retur til andre EU-lande, og samtidig kan Danmark muligvis blive en endnu mere attraktiv asyldestination ved at stå alene udenfor, fordi asylansøgere måske hellere vil søge til Danmark end risikere at havne i et land, de ikke selv vælger som led i fordelingssystemet.
»Hvis man reviderer Dublin, er det et dilemma for Danmark uanset hvad, fordi Danmark nyder godt af Dublin i dag, men samtidig er der givet et ret klart politisk løfte om, at vi ikke skal være med i tvungne fordelingsnøgler,« siger Catharina Sørensen, der er forskningschef i tænketanken Europa.
I dag er Dublin-systemet baseret på det princip, at det første EU-land, som en asylansøger kommer til, har ansvaret for at behandle asylansøgningen. Det giver hvert år Danmark mulighed for at sende et større antal asylansøgere retur til andre EU-lande, end Danmark modtager, som led i Dublin-systemet. I den seneste opgørelse, som dækker 2014, sendte Danmark 1.504 asylansøgere retur til et andet EU-land, mens der kom 848 den anden vej.
Men EU-Kommissionen vil nu foreslå en række reformmuligheder, der spænder fra at tilføje en form for byrdefordeling til det eksisterende system, når lande bliver overbebyrdet som sidste år, til helt at droppe det bærende Dublin-princip og i stedet lave en centraliseret fordeling af asylansøgere i EU.
»Det store spørgsmål er ikke, om Kommissionen vil præsentere en form for fordelingsnøgle, for det gør den. Spørgsmålet er, hvor fast og tvungen den bliver. Kommissionen ser gerne en fast og tvungen fordelingsnøgle, men jeg tror, at den vil åbne for en vis fleksibilitet, så medlemslandene kan navigere i det, måske ved at kunne betale sig fra at deltage på en eller anden måde,« siger Catharina Sørensen.
Giftig kobling til Schengen
Hun peger også på, at det danske dilemma bliver ekstra penibelt, hvis EU-Kommissionen vil lægge en ny Dublin-forordning ind under Schengen-reglerne, fordi det i sidste ende så kan være Danmarks medlemskab af Schengen-området, der er på spil. Men sådan er Dublin-reglerne ikke i dag, og det er langtfra sikkert, at det ender sådan, selv om EU-Kommissionen ifølge Catharina Sørensen har overvejet denne mulighed »stærkt«.
Både Catharina Sørensen og migrationsforsker Camino Montera-Martinez fra tænketanken Centre for European Reform forventer en hård kamp om Dublin-forandringerne mellem EU-landene, fordi landene er dybt uenige om, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Men i sidste ende er en Dublin-reform helt nødvendig, mener Camino Montera-Martinez.
»Det bliver en meget hård kamp, som med sikkerhed kommer til at tage en del tid, men der er brug for et nyt system med en form for fordeling, da det gamle system lægger hele byrden på ganske få lande og derfor er brudt sammen. Det kan ende med, at man sætter hårdt mod hårdt og gør deltagelse i en form for fordelingssystem til et krav for at være med i Schengen, men det bliver en hård kamp,« siger hun.
Alle EU-lande erkender, at EUs fælles asylpolitik, herunder Dublin-systemet, i praksis er brudt sammen, men de er dybt uenige om, hvad der bør ske. Det stod også helt klart, da den midlertidige, men ganske kontroversielle, fordelingsmekanisme for 120.000 asylansøgere blev trumfet igennem med kvalificeret flertal sidste år trods indædt modstand fra en række central- og østeuropæiske lande. EU-Kommissionens forslag om et permanent fordelingssystem fra sidste efterår, som nu erstattes af de nye reformmuligheder, har da også ligget fuldstændigt stille siden efteråret.
Med hårde og langvarige forhandlinger mellem EU-landene i vente banker det potentielt alvorlige dilemma for den danske regering ikke på døren på den helt korte bane.
»Meget afhænger af, hvilken effekt Tyrkiet-aftalen og de øvrige tiltag, herunder NATOs mission i Det Ægæiske Hav, får. Hvis der ikke kommer styr på de ydre grænser, er det meget muligt, at der vil være et blokerende mindretal, og så kan en reform af Dublin slet ikke blive til noget, og det vil så kunne »redde« Danmark,« siger Catharina Sørensen.
Onsdag præsenterer EU-Kommissionen de overordnede reformmuligheder, men de konkrete lovforslag til en ændring af Dublin-forordningen kommer først senere på året. Sandsynligvis først efter den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet den 23. juni, da det også er kontroversielt i Storbritannien, som er med i Dublin, men ikke ønsker forandringer af systemet.
Hverken Statsministeriet eller Udlændingeministeriet ønsker at kommentere EU-Kommissionens Dublin-udspil, før indholdet er offentliggjort.
