Der skal vælges mellem de opgaver, hæren skal løse – for den er blevet for lille til at klare det hele. Det siger leder af Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.
Danmarks hær kan ikke kæmpe selvstændigt. Soldaterne på jorden har ikke noget forsvar mod angreb fra luften; de har intet artilleri til at beskyde fjenden, og antallet af kampvogne er kun godt 30 styk. Dertil kommer, at hærens størrelse er krympet til nu tre bataljonskampgrupper. Derfor står politikerne over for nogle afgørende, strategiske valg om dansk forsvars fremtid.
Sådan lyder det fra Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier, der er ved at færdiggøre en rapport til partierne bag forsvarsforliget med overvejelser om, hvordan især hæren skal anvendes i fremtiden. Den skal afleveres til Forsvarsministeriet i begyndelsen af 2015. Det skriver Berlingske.
»En af hærens udfordringer er størrelsen,« siger Kristian Søby Kristensen og fortsætter:
»Hæren er ikke dimensioneret til dansk territorialforsvar. Den skal have støtte fra allierede til for eksempel luftforsvar, hvis det er nødvendigt, til artilleri og også sanitet, logistik og kommandokontrolsystemer. Hæren er en lille pakke legoklodser, som ikke er nok til at bygge en legoborg, men som kan bruges som elementer i en stor legobygning.«
Selv om forsvarets budget ved sidste forlig blev beskåret med hen ved tre milliarder kroner, bruger samfundet stadig i omegnen af tyve milliarder kroner. Men forsvarets størrelse er siden 2004, hvor mobiliseringsforsvaret blev afskaffet, blevet markant mindre, og en af årsagerne er, at forsvaret er blevet udrustet med væsentligt bedre – og væsentligt dyrere <saxo:ch value="226 128 147"/> materiel.
Desuden er de tilbageværende soldaters træningsniveau bedre end dengang, Danmark opstillede en international brigade bestående af unge mennesker med en kortvarig uddannelse som soldater på rådighedskontrakt. Samme tendens til færre, men bedre militære enheder ses i andre NATO-lande, herunder Storbritannien og USA.
»Det er mit indtryk, at briterne nu vil have svært ved at udsende en struktur som den, de havde i Helmand, altså en lille division,« siger Kristian Søby Kristensen.
Han mener, at »det vil være en rigtig god idé«, hvis politikerne beslutter sig for at sætte et »tænkearbejde« i gang – det kan være et embedsmandsudvalg eller en kommission – som skal komme med anbefalinger til dansk sikkerhedspolitik.
»Det skal handle om, hvad vi gør med Rusland. Det må også handle om, hvad der er et tilstrækkeligt beredskab mod krænkelse af søterritoriet, som svenskerne oplevede tidligere i år. Der har vi besluttet, at den opgave kan flåden ikke løse. Skal vi omprioritere i forsvaret? Vi mangler en strategisk diskussion.«
