Spørgsmål: Den seneste tid har der i pressen været flere eksempler på sportsudøvende, både på eliteplan og almindelige motionerende, som under sportsudøvelsen (Marathon, svømming, cykling o.lign) er blevet ramt at hjertestop.

Jeg løber selv kortere distancer på 3-5 km, og elsker at presse mig selv for at få en bedre tid, men hvornår ved man om man presser sig selv mere end man egentlig bør?

Motion er jo sundt, men kan man presse sig selv for meget når man løber, hvis man som udgangspunkt har et raskt hjerte?

Sker hjertestop under motion som hovedregel kun for de mennesker, der lider af hjerteproblemer i forvejen eller bør utrænede også være påpasselige med at presse sig selv for voldsomt i kredsløbstræning? Anette

Chris MacDonald: Det er et meget relevant spørgsmål. Alle mennesker kan potentielt få en blodprop – også de, som lever et sundt liv. Der er ingen garanti.

Genetikken spiller en rolle i kombination med miljøet og livsstilen.

Men der er ingen tvivl om, at jeg tror på, at risikoen for en blodprop er langt større ved at sidde i sofaen hver aften end at gå/løbe/bevæge sig hver dag med måde – fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse på den lange bane og den bedste 'medicin' lige nu og her i form af bedre energi og humør og dermed livskvalitet. Keep up the good work.

Stay strong!

Har du spørgsmål til Chris? Så send det til askchris@bt.dk