Jeg går og overvejer, om jeg skal erklære mig for ikke-feminist. Egentlig mest som et oprør. Hvis feminismen blot handlede om lige vilkår for kvinder og mænd, så skulle jeg nok melde mig under fanerne, men når jeg hører feminister udtale sig, så er der ofte noget, der skurrer i mine ører.

For nogle år siden fik Niarn (dansk rapper, red.) skudt i skoene, at han var nedladende overfor det kvindelige køn, fordi han i sine sange brugte ord som ”fucking bitch” til at beskrive sin ekskæreste med. Jeg er enig i, at sprogbruget ikke er særlig kønt, men nu var det jo ikke Dansk Sprognævn, der var ude efter ham. Siden talte jeg med Niels Roos (Niarns borgerlige navn), og han undrede sig: ”Hvorfor var der ingen, der var efter Sys Bjerre, da hun skrev sit nummer om, hvordan hun hævnede sig på sin eks ved at rasere hans lejlighed og lægge intime billeder af ham ud på nettet?”

God pointe, Niels! Jeg er en af dem, der har leet højt ad Sys’ sange, og jeg er ret vild med den tekst. Men…hvorfor er hun i folks øjne sød og sjov, mens de mandlige rappere bare er tarvelige? Jeg er med på, at hendes sprogbrug er et andet, men så lad os diskutere sprogbrug og ikke blande kønskampen ind i rapmusikken.

For nylig fik København en ny kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), der vil sætte en stopper for DGI byens kvindesvømning (en aften, hvor der kun må være kvinder og kvindelige livreddere i svømmehallen), fordi han mener, det er positiv særbehandling. Det blev han forleden skoset for af et kvindeligt panel på Radio 24syv, men jeg synes, de undlod at lege med tanken om, hvad der ville ske, hvis man havde givet mænd samme positive særbehandling: Kvinder ingen adgang…i en offentlig svømmehal? Mon ikke, det havde skabt røre i femi-lejren?

Og hvor bliver feministerne af, når mændene samles til fredagsbøn i moskeen? Går religion frem for overbevisningen om ligestilling? Hvis svaret er ja, så er der pludselig mange steder, hvor vi kan bruge Bibel, Tora og Koran som pejlemærke for nogle ændringer i vores samfund. Men det falder næppe ud til kvindernes fordel. Så hvorfor ikke tale kvindernes sag ved fredagsbønnen? Række ud til de kvinder, som vi (åbenbart) gerne vil gøre noget særligt for i svømmehallerne? Har feministerne ikke en stor og vigtig kamp at kæmpe her? Eller er der kommet for meget politisk korrekthed på dagsordenen?

Nu har feminister i årevis prædiket flere kvinder i bestyrelserne. Det er der så kommet. Mest udenlandske kvinder – sjovt nok. Er det fordi danske kvinder ikke er dygtige nok? Næppe. Eller kunne det være, at danske kvinder, når alt kommer til alt, ikke har ambitionen/tiden/lysten til bestyrelsesarbejdet? Vi kan ikke skære alle kvinder over en kam, men stort set alle mine veninder er selvstændigt erhvervsdrivende eller sidder i gode, vellønnede job. De kører med karriere-klatten, om man så må sige, men ved en hurtig rundspørge har jeg opdaget, at der sgu ikke rigtig er nogen af dem, der synes, de kan/vil/orker prioritere tid på bestyrelsesarbejde, som dybest set lyder ret kedeligt. Gad vide, om jeg bare er uheldig at have fundet nogle ugidelige veninder?

I aften (Søndag den 29.) på DRK kan man se et program om ”Husmorens storhed og fald”. Det er en fremragende programserie, som jeg håber kan være med til at redefinere feminismen. Jeg tror faktisk, den trænger til at finde sig selv igen.

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk