En kæmpe milliardregning er på vej til landets boligejere på grund af nye EU-krav. Realkreditinstitutterne får dermed endnu flere penge
Hvert eneste år skovler landets realkreditinstitutter milliarder af kroner ind i gebyrer – også kendt som bidragssatser.
De fire store boligbanker Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea og BRF Kredit havde tilsammen bidragsindtægter på omkring 19 milliarder kroner sidste år.
Men der skal endnu flere penge i kassen, lyder det nu igen fra selskaberne.
Den såkaldte Basel-komité i EU er på vej med et lovforslag, der vil stramme kapitalkravene til pengeinstitutter voldsomt. Det betyder med andre ord, at pengetankene skal polstres endnu bedre, og regningen står der allerede navn på: Kunderne.
Regningen større end antaget
Ifølge beregninger, som Finansrådet har foretaget, bliver ekstraregningen til danskerne større end hidtil antaget. Oprindeligt forventede landets banker og realkreditselskaber et øget kapitalkrav på 85 mia. kr., men det er nu blevet opjusteret til hele 130 mia. kr., efter at detaljerne i den nye lov er kommet frem.
Tidligere var det vurderingen, at kunderne ville få en bidragsstigning på 2.500 kr. per lånt million, men det tal er nu skruet op til 4.000 kr. om året, hvis EU-reglerne vedtages i sin nuværende form.
»Hvis Basel fastholder den model, der ligger på bordet nu, så bliver der sendt en meget høj regning videre til danske boligejere og virksomheder,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, til BT.
Polstring er unødvendig
Hun mener, at de nye EU-krav rammer helt skævt i forhold til den danske realkredit-model:
»Det er en helt forkert tankegang i forhold til dansk realkredit. Man gør op med nogle fornuftige principper om, at hvis man har lån med lav risiko, så har man også et lavt kapitalkrav. Dansk realkredit har en meget begrænset risiko, og vi har historisk set haft ekstremt lave tab,« siger Ane Arnth Jensen.
Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, er enig i, at det er unødvendigt at polstre den danske realkreditsektor yderligere. Og han er ikke i tvivl om, at det vil gå ud over de danske boligejere, hvis det bliver en realitet.
»Det er ikke sikkert, at Basel ender med det værst tænkelige scenarie, så vi kender ikke det endelige resultat. Men der kommer en regning på et tidspunkt,« siger Morten Bruun Pedersen.
Han kalder det dog urimeligt, at alle omkostningerne skal betales af kunderne:
»Hvis der havde været en bedre konkurrence på markedet, så ville realkreditinstitutterne måske være mere villige til at lade aktionærerne tage deres del eller finde besparelser andre steder,« siger Morten Bruun Pedersen.
