Der er meget stor forskel på nordirsk klubfodbold og så landsholdets formåen. De nordirske klubhold hører til blandt de dårligste i Europa, og i sidste sæson var det kun holdene fra Færøerne, Gibraltar og San Marino, der klarede sig dårligere end de nordirske hold.

Nu viste Celtic godt nok, at det sagtens kan gå galt imod en upåagtet modstander, men alligevel er der flere ting, der taler for FC København-succes i dette opgør.

Dels står FC København blot fire dage fra sæsonstarten og må derfor formodes at være noget længere fremme i sine forberedelser end Celtic, der først starter turnering i august måned, og dels er FC København fast forankret i deres koncept, hvor Celtic-spillerne først skal til at lære Brendan Rodgers’ principper at kende.

FC København har i disse første kampe under Ståle Solbakken normalt meget fokuserede på ikke at lukke mål ind, og siden den norske træner kom tilbage, har man i fire første opgør i kvalifikationskampe kun lukket mål ind én gang, og det var mod Leverkusen, som i sagens natur er en helt anden størrelse end Crusaders fra Nordirland.

Fællesnævneren har været, at man har været meget påpasselige med at give chancer væk, som man så det mod Newtown fra Wales (et relativt sammenligneligt opgør), hvor man så i returkampen gav nogle flere chancer væk. Ligeledes skal det også med, at man kan stille med samme bagkæde og centrale midtbane, som var så svære at score imod i sidste sæson og oveni har fået målmand Stephan Andersen klar igen.

Crusaders blev suveræne mestre i Nordirland, men som tidligere nævnt siger det ikke meget om holdets kvalitet generelt set, og i de seneste to sæsoner er man røget ud af Europa efter nederlag til albanske Skenderbeu og svenske Brommapojkarna. De har godt nok bevaret stammen på mesterholdet, men det er næppe nok til at få scoret i dag. I hvert fald virker oddset attraktivt på, at det ikke sker.

Crusaders - FC København, Crusaders scorer ikke
Odds 2,02 hos NordicBet
Spilstop onsdag 13/7 klokken 20:00
Indsats 200 kroner