Jaguars har bekræftet at Blake Bortles er Jaguars' nye startende quarterback.

To og en halv kamp. Så lang tid tog det for Jacksonville Jaguars, før de havde set nok af Chad Henne. Fremover er det Blake Bortles hold.

Efter Jaguars' store nederlag til Indianapolis Colts, så valgte Gus Bradley at informere pressen om, at fremover er Blake Bortles holdets startende quarterback. Dermed er Chad Henne blevet bænket.

Bortles kastede to interceptions mod Colts, men leverede også gode kast. Bortles var den første quarterback som blev taget i årets draft.

Jaguars, og dermed også Bortles næste kamp er mod San Diego Chargers i næste uge.