Der er mange gode grunde til at spise insekter. Insektmad er både bæredygtigt at producere og næringsrigt at spise, så hvad skal der til, før vi mæsker os i saftige orme og sprøde biller?
Insekter er en stor delikatesse i nogle asiatiske lande, men i Vesten er vi stadig mange, der væmmes ved tanken om at sætte tænderne i de slimede, små krapyl.
Et nyt socialpsykologisk studie tyder dog på, at der er én faktor, der overtrumfer vores afsky mod insektmad: Gruppepres. Det skriver Videnskab.dk
»Vi mennesker går rundt og tror, at vi træffer individuelle beslutninger om vores madvaner, men vores studie viser, at man kan skabe sociale kontekster, hvor man kan få folk til at spise insekter,« siger Andreas Lieberoth, som er adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centeret på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Han er en af forskerne bag det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet Food Quality and Preference.
Forskerne havde en hypotese om, at vi simpelthen bukker under for gruppepres, når folk omkring os spiser insekter.
Den skulle vise sig at holde stik.
De udsatte forsøgspersonerne i studiet for en overraskelsesinsektprøvesmagning og fik dem derefter til at besvare et spørgeskema. Det viste sig, at størstedelen af dem, der havde spist insekterne, efterfølgende svarede, at de andre forsøgspersoner også havde spist insekter.
Det resultat glæder en bio- og miljøteknolog, der arbejder med at udvikle insekter til spisning, men ikke selv har været involveret i det nye studie:
»Der er da psykologiske barrierer, man skal over, men studiet tyder på, at vores villighed til at spise insekter er mere kulturelt betinget end psykologisk eller biologisk forankret. Det er gode nyheder, for hvis vi i Vesten fra naturens side var bange for at spise insekter, ville det være svært at få folk til det,« siger Lars-Henrik Lau Heckmann, der er faglig leder og biolog på Teknologisk Institut.
Vores vestlige kultur spiller altså en rolle i, at vi ikke vil spise insekter, men resultatet understøtter også, at kulturen for insektspisning kan ændre sig hurtigt, mener Andreas Lieberoth:
»Hvis der sker noget i et socialt rum, som man gerne vil være en del af, kan man meget hurtigt omstille sig. På den måde bekræfter vores eksperiment andre studier om, at sociale normer driver vores adfærd,« siger han.
Der er lavet flere studier, der undersøger madpræferencer i forhold til den sociale situation, og de viser blandt andet, at bare små ting som musik og lys kan øge vores appetit.
Det betyder, at resultatet er et skridt på vejen, men at det skal efterprøves for at kunne generaliseres og konkludere noget endegyldigt, forklarer Andreas Lieberoth.
»I den her sammenhæng fandt vi en kobling mellem den opfattede sociale norm og villigheden til at spise insekter, men eksperimenter som dette rækker aldrig længere end til laboratoriedøren,« siger han og fortsætter:
»Det er selvfølgelig vores tolkning, at folk spiste insekterne på grund af socialt pres, men der kan være alternative grunde. Måske syntes forsøgspersonerne bare ikke, at insekterne så så klamme ud til prøvesmagningen, som de havde forestillet sig, da de besvarede spørgeskemaet.«
Forsøgspersonerne var alle psykologistuderende, så der er desuden en sandsynlighed for, at denne gruppe er mere åben overfor at prøve noget nyt end andre, mener Andreas Lieberoth:
»Nye studerende vil nok være lidt mere åbne og socialt vakse. Hvis vi fik fat i husmødre fra Herning, ville de kulturelle mønstre måske være nogle andre,« siger han.
Flere artikler på Videnskab.dk.
